Gem job

PDL/ Teamleder og stedfortræder for lederen i hjemmeplejen

Vi søger

Teamleder og stedfortræder for lederen i hjemmeplejen m/k/d
PDL til hjemmeplejen


Vor dygtige teamleder og stedfortræder for lederen i hjemmeplejen går på pension. Vi søger derfor en ny PDL (Pflegedienstleitung) til hjemmeplejeafdelingen med 37 timer per uge til tiltrædelse seneste pr. 30.06.2021.

 

Om stillingen

PDL er ansvarlig for organisationen af dagligdagen og deltager aktivt i udvikling og implementering af ledelse og strategiske beslutninger i hjemmeplejen. Dette kræver, at man mestrer balancerne mellem menneske og faglighed.


PDL er en samlende figur, der gennem ledelsesmæssige fællesskaber med hjemmeplejens øvrige ledelse sørger for en dynamisk, serviceminded og velfungerende afdeling.  Du sikrer både udvikling og drift ud fra de fastsatte mål og vilkår, hvor konstante forandringer er et grundvilkår.


PDL refererer til lederen i hjemmeplejen og indgår i Sundhedstjenestens udvidede ledergruppe sammen med  de øvrige mellemledere.

 

Din profil

  • Du er struktureret og er i stand til at skabe det nødvendige overblik, det letter opgaveløsningen.
  • Du er handlingsorienteret og tydelig i din kommunikation, det skaber tryghed.
  • Du er tillidsfuld, lyttende og involverende, det understøtter trivsel og det er vi meget optaget af.
  • Du kan overskue helheder, men også have fokus på detaljen
  • Du er varmhjertet, dynamisk og udviklingsorienteret
  • Du er i stand til både at arbejde selvstændigt og være en del af et lederteam
  • Du kan bruge gængse Edb-systemer som e-mail, skrive-og regneark og du skal tilegne dig brug af vores anvendte dokumentation- og afregningssoftware ”Medifox”
  • Du er parat til at overtage overordnet ansvar for en vel fungerende hjemmepleje afdeling (med tilkaldevagter)

Du trives med og bevæger dig ubesværet i de mange relationelle samspil, der eksisterer i ældreområdet - et område, der er karakteriseret ved at have særlig offentlig bevågenhed.

Udover de faglige krav til plejeledelse i en plejeorganisation i Tyskland bevæger du dig uden problemer i området mellem dansk og tysk sprog, kultur og faglighed.

 
Derfor skal du vælge Sundhedstjenesten som din fremtidige partner og arbejdsgiver

Sundhedstjenesten er kendt for at have en høj faglig status og en solid drift. Vi arbejder for, at vore interessenter/klienter har mulighed for at leve det liv, de ønsker med størst mulig selvbestemmelse både inden for ældretilbud og sundhedstilbud.

Vore kompetente medarbejdere engagerer sig sammen med ledelsen og det omkringliggende samfund i at udføre vore opgaver i overensstemmelse med Sundhedstjenestens mission og vision.
Vi er en organisation i konstant udvikling og arbejder aktivt på at finde nye løsninger på alle de udfordringer, forventninger og krav, der løbende kommer.

                                                                                                

Ansættelses- og ansøgningsprocedure

PDL på mellemlederniveau ansættes af forretningsføreren, som sammen med leder af hjemmeplejen gennemfører ansættelsessamtalerne.

                                 

Der er ikke en egentlig ansøgningsfrist, men ansøgninger evalueres og behandles løbende – lad os høre fra dig så snart som muligt. Ansøgning med relevante bilag sendes pr. email til leder af hjemmeplejen Katrin Elbert  katrin.elbert@dksund.de Yderligere oplysning på tlf. til Katrin Elbert. +49 461 570 58 104.

Du kan læse meget mere om Dansk Sundhedstjeneste på www.dksund.de - ledige stillinger.

 

 

 

 

 





Gem job

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Gem

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.