Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pedel til Plejecentret Kildehøj

Plejecentret Kildehøj opslår en 37 timers stilling som pedel til besættelse pr. 1.04.2018 – eller snarest muligt.

Plejecentret Kildehøj er et plejecenter med 36 lejligheder fordelt i 3 huse samt et serviceareal. Plejecentret er 12 år gammelt og har et dejligt udenoms areal, hvor vi bl.a. har frugttræer, frugtbuske, køkkenhave og dyr. Herudover har vi bus, bil, havetraktor mm

De primære arbejdsopgaver er den indvendige vedligeholdelse og småreparationer af lejligheder og fællesrum, opgaver omkring teknik, bil og busser samt udeområderne og husdyr. Herudover er der en del arrangementer i løbet af året, ligesom der er opgaver i forbindelse med indflytning og udflytning.

Som pedel kommer du til at indgå i arbejdsfællesskab med det øvrige personale på Kildehøj, hvor kulturen er præget af et tæt samarbejde, fællesskab og en uformel tone.

Det er et krav, at du har en relevant håndværksmæssig uddannelse samt erfaring indenfor denne. Ligeledes er det er krav, at du har højst en halv times kørsel til Kildehøj.

I stillingen er det en forudsætning, at du har lyst til at være en del af et hus, hvor beboerne og deres trivsel, er det centrale. Du må derfor kunne samarbejde, være fleksibel, udvise respekt, være rummelig og tålmodig samt gerne have humor og et godt humør. I stillingen ligger stor selvstændighed og du må kunne arbejde struktureret, kunne planlægge, overskue og prioritere opgaverne.

Der er sneordning koblet på stillingen.

Stillingen ønskes besat pr. 01.04.2018. Ansøgningsfrist er mandag 19.02.2018.

Aflønning i henhold til overenskomst med FOA.

Vi kan desværre ikke tilbyde fremvisning, men du er velkommen til at kigge forbi. For oplysninger om stillingen, kan du kontakte os telefonisk på tlf: 99920500 eller besøge vores hjemmeside på www.plejehjemmet-kildehoj.dk

Er man ikke kontaktet senest 28.02.2018 er man ikke kommet i betragtning til stillingen. Ansøgninger sendes til joki@diakon.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her