Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Personalejurist søges til et spændende og udadvendt job i en dynamisk organisation

Vi søger en dygtig og erfaren personalejurist, der kan understøtte vores organisation med rådgivning og bistand i komplekse personalejuridiske forhold, fra ansættelse til afskedigelse. Som personalejurist vil du skulle sparre med 6 HR-konsulenter i personalesager og offentlig ansættelsesret. Du understøtter lederne med rådgivning og sparring i komplekse personalesager, så det er vigtigt, at du er skarp til at gennemskue en problemstilling, rådgive og gennemføre forhandlinger med de faglige organisationer.

Internt i teamet er du en ud af de to juridiske eksperter, som dine HR-kolleger kan sparre med, og du deler gerne ud af din viden om den seneste udvikling inden for domme i personalesager og lovgivning mv. Ud over personalesager vil der også være strategiske udviklingsopgaver, som fx udvikling og revidering af personaleretningslinjer samt implementering af nye vejledninger. Her er det vigtigt, at du er god til at tænke i helhedsorienterede løsninger og ser synergien ved at samarbejde med mange forskellige fagligheder.

Vi er et nyt stabscenter, Center for Politik og Organisation, hvor du vil blive en del af HR og Personalejura, der er et team på cirka 20 medarbejdere. Vores primære opgave er at understøtte og udvikle hele organisationen, så den bedst muligt kan løse kerneopgaven.

DINE PRIMÆRE OPGAVER BLIVER

  • Vejledning og rådgivning af HR-konsulenterne i alle typer personalesager – og ved individuelle komplekse personalesager
  • Bidrage med ny viden ift. nye domme, lovgivning og verserende personalesager ved de faste sparringsmøder med HR-konsulenterne
  • Rådgivning og sparring med ledere i komplekse personalesager
  • Deltagelse i principielle sager inden for det personalejuridiske område, herunder retssager, voldgiftssager, ligestillingssager m.fl.
  • Undervisningsopgaver vedrørende personalejuridiske forhold
  • Udarbejde, vedligeholde og implementere personaleretningslinjer og vejledninger.

VI FORVENTER, AT DU
  • Er uddannet jurist og har erfaring med personalejura
  • Interesserer dig for offentlig arbejds-/ansættelsesret og forvaltningsret og holder dig faglig ajour
  • Har et godt kendskab til og erfaring med kommunal ansættelsesret, overenskomster/aftaler samt relevant offentlig lovgivning
  • Er forhandlingsvant med de faglige organisationer, både ved personalesager og personalepolitikker/retningslinjer
  • Er en stærk kommunikator og kan formidle juridisk stof til alle faggrupper - både i skrift og tale.
  • Er udpræget teamplayer, for hvem det er naturligt at samarbejde med mange forskellige fagligheder og dele viden på tværs på af centret
  • Har undervisningserfaring
  • Skaber løsninger i fællesskab og ser gevinsten ved at inddrage dine samarbejdspartnere
  • Er i stand til at løse en opgave og styre den sikkert i mål, selvom der er mange interessenter og mange bud på løsninger
  • Er god til at prioritere og organisere dine mange forskelligartede opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt, effektivt og struktureret
  • Har gode digitale kompetencer

VI TILBYDER
  • En arbejdsplads med gode muligheder for udvikling af både faglige og personlige kompetencer
  • Stor selvstændighed i jobbet – du planlægger selv din dag og tager ansvar for dine opgaver
  • Et åbent kontorlandskab, hvor vi videndeler og udnytter hinandens forskellige kompetencer
  • En arbejdsplads med højt til loftet og en åben og tillidsfuld ledelse
  • En god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

OM OS
Pr. 1. januar 2020 blev vi et nyt stabscenter, Center for Politik og Organisation. Centeret består af fem afsnit: Digitalisering, HR og Personalejura, Organisationsudvikling, Politisk Sekretariat og Stadsarkivet. Centrets primære opgaver er at udvikle Ballerup Kommune, så det er en stærk, fremtidssikret organisation med kompetente medarbejdere og ledere, der til enhver tid har kerneopgaven i fokus. Samtidig formår vi at omstille organisationen løbende til nye behov og forventninger.

Vi arbejder engageret med at udvikle ledere og medarbejdere, så de kan omsætte den politiske vision, ledelsesgrundlaget og de store tværgående indsatser til dagligdagens konkrete arbejdsopgaver.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse 1. maj 2020.

Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst mellem AC og KL efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen kan ske enten som fuldmægtig eller specialkonsulent, afhængigt af erfaring.
 
YDERLIGERE INFORMATION
Du er velkommen til at ringe og høre mere om jobbet hos centerchef Mette Louise Ebdrup på telefon 2516 9716 eller afsnitsleder Jane Nielsen på telefon 4477 2417.
 
ANSØGNINGSFRIST: 18. FEBRUAR 2020
Vi forventer at holde 1. ansættelsessamtale den 4. marts 2020 og 2. samtale den 11. marts 2020.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
 





Ballerup Kommune

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.