Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Plankonsulent / AC-fuldmægtig til planenheden på Regionshospitalet Randers

På Regionshospitalet Randers brænder vi for at give patienterne den bedste kvalitet hver gang. Vi arbejder for, at vores patienter oplever en sammenhængende behandling i et helhedsorienteret, velfungerende og tæt integreret sundhedsvæsen. Vi har bl.a. gode erfaring med "Sikkert OP flow", hvor der arbejdes systematisk med patientsikkerhed, sammenhæng og forbedring af operationsforløb, og vi har et tæt samarbejde med kommunerne i hospitalets optageområde om at udvikle patientforløb på tværs af sektorer.

Vi søger en plankonsulent/AC-fuldmægtig til stabens planenhed, som kan være med til at løfte planenhedens opgaver. Som vores nye kollega får du en central rolle i at understøtte hospitalsledelsen og afdelingsledelserne i forhold til tværgående generalist- og udviklingsopgaver. Vi skal med andre ord gøre det nemt for afdelingerne at udføre deres kerneopgave.

Stillingen indebærer, at du får et detaljeret kendskab til hospitalets organisation, kliniske aktiviteter og relationerne til andre hospitaler. Du vil også få et bredt netværk med løbende kontakt til ansatte på hospitalet, i regionsforvaltningen og hospitalets samarbejdskommuner.

Det er vigtigt, at du kan varetage konsulentfunktionen i forhold til afdelingerne og samtidig forholde dig kritisk og fastholde det overordnede blik for det samlede hospital og den samlede organisation. Du skal kunne trives og agere i dette krydsfelt.

Opgaver
Planenheden varetager blandt andet følgende opgaver, hvor du vil blive involveret i nogle alt afhængig af din profil:
 

  • Sikrer strukturerne for de gode og sammenhængende patientforløb på tværs af akuthospitalet og sektorer
  • Understøtter afdelingsledelserne og samarbejdet mellem Regionshospitalet Randers og øvrige hospitaler
  • Koordinerer og leder processer ved tværfaglige og tværsektorielle udviklingsprojekter
  • Følger op på hospitalsledelsens beslutninger og koordinerer regionale initiativer

Hvem er du og hvad forventer vi?
Vi ønsker først og fremmest, at du er engageret i styrings- og udviklingsopgaver på sundhedsområdet og brænder for at skabe gode betingelser for, at hospitalets klinikere kan yde en optimal behandling, pleje og omsorg for patienterne.

Vi ønsker en teamorienteret og ansvarlig kollega, der er nysgerrig, god til at tilegne sig ny viden og ønsker at være en del af både vores faglige og sociale fællesskab.
Vi lægger vægt på, at du:
  • har forbedringskompetencer og erfaring med at understøtte kliniske afdelinger i forbedringsarbejde
  • har erfaring med at samarbejde og drive komplekse processer tæt på klinikken med mange interessenter, såvel ledere som medarbejdere med tværfaglig baggrund
  • er god til at strukturere, planlægge og prioritere opgaver samt løse problemer
  • kan begå dig på forskellige organisatoriske niveauer, tænke strategisk og analytisk og selv tage initiativer
  • kan trives med en omskiftelig arbejdsdag med både rutineopgaver og udviklingsopgaver
  • kan formulere dig klart og præcist både på skrift og i tale
  • har en relevant samfundsvidenskabelig kandidateksamen
  • er udadvendt, har humor og kan trives i en uhøjtidelig omgangstone



Vi kan tilbyde dig:
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med erfarne og kompetente kolleger, albuerum og gode udviklingsmuligheder i en enhed, hvor faglige og personlige forskelligheder ses som en styrke og bruges konstruktivt.

Vi har en uformel omgangsform, hvor der er fokus på, at alle medarbejdere har adgang til faglig sparring samt sikkerhed for ledelsesmæssig opbakning og afklaring, når det er nødvendigt.

Vi har fleksordning i Staben.


Stillingen er ledig til besættelse hurtigst muligt og senest den 1. december. Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge og indplaceres i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation.
  
Kontakt: 
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Planchef Rikke Ringgaard Steffensen på telefon 2492 2251 eller mail: rikjep@rm.dk eller Plankonsulent Solveig Gram på telefon 4236 1814 eller mail: solgra@rm.dk


Ansøgningsfrist søndag den 18. oktober 2020.

Der vil blive afholdt samtaler 23. oktober 2020.

Om planenheden, staben og hospitalet.
Planenheden varetager tværgående generalist- og udviklingsopgaver samt opgaver ind i det tværsektorielle samarbejde. Enheden ledes af Planchefen og har i alt 5 medarbejdere og en studentermedhjælper.


Planenheden er en del af hospitalets stab, der herudover omfatter Økonomi, HR, Kvalitet og Sundheds-it, Kommunikation og Ledelsessekretariat, Forskning og Uddannelse samt Aktiv Patientstøtte.

Regionshospitalet Randers er et af landets mest produktive hospitaler, og vi leverer gode resultater i forhold til kvalitet og patienttilfredshed. Men vi vil mere end det. Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil være et af de mest attraktive hospitaler for patienter, borgere og medarbejdere.

Du kan læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk




 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.