Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Planlægger og disponent til service på nye vindmøller ved Kriegers Flak

På vegne af Siemens Gamesa søger vi nu dygtige og strukturerede planlæggere til koordinering af planlagt service og vedligehold på den nye vindmøllepark ved Kriegers Flak.

 

Kriegers Flak er Danmarks nyeste vindmøllepark bestående af 72 offshore vindmøller, som kommer til at levere strøm til 600.000 husstande. Møllerne idriftsættes 1. februar 2021, og vi søger allerede nu 3 planlæggere/disponenter til opstart hurtigst muligt. Den første tid inden møllerne går i drift er tiltænkt forberedelse, oplæring mm.

Stillingen
Arbejdsstedet bliver de netop færdiggjorte bygninger på Klintholm Havn, hvor man vil komme til arbejde sammen med kolleger fra både Siemens Gamesa og Vattenfall, som ejer vindmølleparken. De daglige opgaver handler om planlægning og disponering af serviceteknikerne og lagerstyring i forbindelse med serviceopgaverne. Der er 6 teknikere fast tilknyttet, men i perioder med servicekampagner kan antallet være helt op til 16 teknikere.

Specifikke opgaver:

  • Daglig planlægning og disponering af arbejdet for teknikerne i vindmølleparken i samarbejde med Site Manager og Teknisk support 
  • Afholde daglige morgen briefing-møder for teknikerne, inden de sendes ud.
  • Planlægning af kampagner i vindmølleparken i samarbejde med Site Manager
  • Ansvar for bemandingsplan
  • Åbne og lukke serviceordrer i SAP
  • Følge op på tekniske problemstillinger i vores MORS-værktøj
  • Alm. support af teknikere i vindmølleparken
  • Styring af lager for vindmølledele 
  • Modtagelse og pakning af reservedele 
  • Styring og certificering af personligt sikkerhedsudstyr og løfteudstyr
  • Bestilling af reservedele

 

Om dig
Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling med ansvar for koordinering og planlægning af serviceteknikere og serviceopgaver. Det er ikke afgørende, om du har erfaring med vindmøller, men det vil absolut være et plus, hvis du har en teknisk uddannelse eller kommer fra serviceopgaver på tekniske produkter og/eller installationer.

Kompetencer i øvrigt:

  • Du er struktureret og løsningsorienteret
  • Du er en udpræget holdspiller
  • Du kan begå dig i skrift og tale på både dansk og engelsk
  • Du har styr på brugen af alle de basale IT-værktøjer – meget gerne også SAP
  • Du trives i et fleksibelt og dynamisk miljø
  • Du besidder en ”can-do-attitude”

 

Du tilbydes
Sammen med en lang række dygtige og motiverede kolleger vil I alle starte denne rejse nogenlunde samtidig, og sammen vil I opbygge en stærk serviceorganisation og sikre, at denne nye og moderne vindmøllepark kommer til at levere grøn strøm til 600.000 familier.
Arbejdstiden kan være i tidsrummet fra 06.00 til 18.00, 7 dage om ugen alle årets dage. Den specifikke arbejdsplan vil du selv være med til at planlægge sammen med dine to kolleger, der har samme job som dig selv.
Du ansættes under overenskomst.

Ansøgning
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for Siemens Gamesa, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. 
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Allan Rønne Gudbergsen på tlf. +45 3085 1333.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.