Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Planner til Banedanmark

Er du en dreven projektstyrer? Og har du lyst til at have ansvaret for planlægningen af leverancer?

Banedanmark Signaldivision Drift søger en planner (planlægger), som kan bevare det professionelle overblik i forhold til signalprogrammet i alt fra projektering til udførelse og igennem testfaserne.

Banedanmark er i gang med at indføre ny computerbaseret teknologi til at styre togtrafikken på det danske jernbanenet. Projektet er det største af sin art i Europa, og er et af de mest komplicerede teknologi-implementeringsprojekter i Danmark.

Du bliver en del af et team på 10 mand der bl.a. er ansvarlige for design og implementering af et nyt landsdækkende datanetværk, der skal anvendes til fjernbanens nye signalsystemer. Samtidig med etablering af nye systemer, skal eksisterende systemer løbende fornys. Dette handler om alt fra kabelanlæg til de mest komplekse it-løsninger, netværksløsning samt sikkerhedssystemer.

Vi kan tilbyde et job hvor vi har fokus på balancen mellem arbejde og privatliv, og vi prioriterer tid til vidensdeling, sparring og løbende udvikling af teamets kompetencer og ydelser.

Planlægge og facilitere
Du kommer til at have ansvar for opdatering og formidling af projektplanerne, og det overordnede ansvar for, at underliggende projekters planer understøtter forventningerne hos Signalprogrammet. Dette indebærer, at du skal facilitere og følge op på, at projekternes planer er integrerede, og at der er styr på grænseflader. Der er i det hele taget tale om væsentlige og komplekse planlægningsopgaver med mange stakeholdere.

De primære arbejdsopgaver ligger indenfor tidsplanlægningen, men kan også omfatte ressourceplanlægning internt i Banedanmark.

Selvstændig planlægger med lyst til at præge programmets styring
Du har en akademisk eller teknisk uddannelse med fokus på projektstyring. Solid analytisk erfaring er afgørende og du er ligeledes stærk i anvendelsen af MS Excel. Du har dokumenteret praktisk erfaring med planlægning på projektniveau, hvilket vil sige program- eller porteføljeniveau.

Det er en fordel at du har kendskab til planlægningsværktøjet Primavera og MS Project.

Du har erfaring med, at der ved store planlægningsopgaver konstant opstår udfordringer, og du håndterer disse udfordringer med overskud og overblik. Herudover er du god til at se den enkle vej frem.

Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og erfaringer.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål og vil du vide mere om stillingen, så kontakt projektchef, Ole Mark Saunte på telefon 41783851 til en uforpligtende snak. Send os din ansøgning hurtigst muligt da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.