Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Planning Manager til Arriva Tog

Vil du være spillende træner og lægge puslespil med brikker, der løbende skifter plads? 

Som Planlægningsleder hos Arriva Tog er du med til at sikre en optimal anvendelse af virksomhedens vigtigste ressourcer. Sammen med dine medarbejdere og øvrige kolleger skaber du forudsætningerne for en effektiv drift af vores 59 togsæt og 239 lokomotivførere, der dagligt gør deres yderste for at servicere vores togpassagerer. Som Planlægningsleder er du dermed en central person i arbejdet for at sikre et solidt fundament for vores forretning.

Vores team planlægger både på kort og lang sigt arbejdet for lokomotivførerne og udarbejder og optimerer køreplaner og materielplaner. Planlægnings­afdelingen laver derudover løbende alternative planer under sporspærringer og scenarier for årsplanlægning samt diverse andre divergerende perioder.

Du indgår i et ledelsesteam med ledere fra Arrivas kommercielle afdeling. Vi har base på Arriva Togs nyrenoverede hovedkontor i Silkeborg, og du refererer til Arriva Rail's Kommercielle chef. 

Som Planlægningsleder vil dine væsentligste opgaver være:

  • Ledelsesansvar for planlægningsafdelingens 4 medarbejdere
  • Sikre overholdelse af kontraktkrav overfor eksterne parter
  • Sikre optimal rådgivning, sparring og konstruktiv feedback i forhold til Arrivas togledelse og driftsledelse, Transportministeriet, BaneDanmark og DSB
  • Gennemføre analyser af og tage initiativer til udvikling af planlægningsfunktionen i tråd med Arrivas strategi
  • Tage aktiv del i planlægning og optimering af køreplaner, materielplaner og vagtplaner
  • Sikre høj medarbejdertilfredshed, herunder faglig udvikling og motivation
  • Om dig

    Du har gode matematiske evner og er god til at holde overblikket over komplekse problemstillinger. Derudover forestiller vi os, at du kan svare ja til de fleste af nedenstående punkter: 

  • har en kandidatgrad indenfor logistik, produktion eller lignende
  • har erfaring med rute- og ressourceplanlægning samt optimering indenfor offentlig transport, logistik eller produktion
  • har erfaring med algoritmebaserede planlægnings- og eller optimeringssystemer
  • er velstruktureret, kvalitetsbevidst og formår at holde et godt overblik over dine og teamets opgaver
  • har erfaring med ledelse, men vi hjælper dig også gerne i gang som leder
  • kan kommunikere og formidle det komplekse, så alle kan forstå det
  • har let ved at skabe og vedligeholde interne og eksterne relationer

  • … og så er du

  • proaktiv, ligefrem, troværdig - og klar til gennemførelse af forandringer
  • god til at gennemskue komplekse problemstillinger med mange indbyrdes afhængige variabler og koble dem til hverdagens praktiske udfordringer
  • rolig, med naturlig autoritet og evner at skabe ro og tryghed i et travlt miljø
  • god til at argumentere for dine ideer og udviklingspotentialet i dem
  • vild med at jagte og finde forbedringer og optimeringsmuligheder
  • skarp til tal, optimering og effektiv med it-systemer og it-værktøjer (især Excel)
  • Om Arriva – Mobility partner of choice

    Arriva Danmark har 4.000 medarbejdere fordelt i hele landet. Vi er en del af Arriva-gruppen, der opererer i 14 europæiske lande og er ejet af Deutsche Bahn med 300.000 medarbejdere. Med 87 nationaliteter ansat i Danmark er vi en mangfoldig arbejdsplads, der er præget af engagerede, ansvarsbevidste og dygtige medarbejdere. Vi har en ubureaukratisk kultur, hvor gode idéer bliver modtaget med åbenhed og implementeret, hvis de skaber værdi.

    Vi arbejder med frihed under ansvar, fleksible arbejdstider, løbende sparring og videreuddannelse, gode kolleger samt et godt arbejdsmiljø. Omgangstonen er uformel og du vil hurtigt føle dig hjemme.

      Sådan søger du

    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Commercials & Planning, Therese Christensen på telefon 20 81 57 510 eller via e-mail til therese.christensen@arriva.dk. 

    Har du lyst til at blive en del af Arriva Danmark A/S, så send din ansøgning og CV via linket ”Søg stillingen” senest d. 28. februar 2021. Vi modtager kun ansøgninger, der kommer via linket på vores hjemmeside. 

    Vi gennemgår ansøgningerne løbende og forbeholder os retten til at finde en kandidat inden tidsfristen, så send din ansøgning snarest. 


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.