Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Plastikkirurgisk Afdeling Z OUH, søger speciallæge i plastikkirurgi

Ansættelsesstart
Pr. 1. marts 2021 eller efter aftale.

 

Plastikkirurgisk Afdeling Z OUH er en dynamisk, travl og spændende Universitetsafdeling, med de fleste plastikkirurgiske funktioner på basis, regionalt og højt specialiseret niveau.
Foruden Plastikkirurgisk sektion består afdelingen også af Universitetscenter for Sårheling og Brystkirurgisk center. 

 

Aktiviteten i afdelingen var i 2020 ca. 2.350 indlæggelser og 24.000 ambulante indgreb og konsultationer.

 

Plastikkirurgisk sektion er bemandet en professor og 8 speciallæger i plastikkirurgi, heraf 2 hovedfunktioner på plastikkirurgisk afsnit sygehus Lillebælt, 2 har delfunktion i Brystkirurgisk center og 1 i Universitets Center for sårheling. 

 

Afdelingen har i alt 26 senge, heraf er de 20 i den Plastikkirurgisk sektion, og 6 senge i dagkirurgiske center. Operationsafsnittet råder over op til 6 operationsstuer daglig. De deles mellem afdelingens 3 sektorer 

 

Sektionen er en del af den lægelige videreuddannelse og er normeret til 7 hoveduddannelses læger og 2 introduktions læger. Uddannelse af kommende speciallæger i plastikkirurgi er en kerneopgave, og der forventes et engagement i dette. Alle speciallæger er mentor for en eller flere yngre kollegaer.

 

Afdelingen har tilknyttet en professor og er særdeles forskningsaktiv. Vi ser gerne, at du har en forskningsmæssig interesse og erfaring. Vi anser dette for at være en central kompetence for at videreudvikle specialet og vores afdeling.

 

Vi søger en bredt uddannet speciallæge i plastikkirurgi, gerne med særlig interesse for malign melanom, non-melanom, hudcancer og almen plastikkirurgi.
  

Vi forventer, at ansøgeren deltager i den daglige drift, med patient behandling, afviklingen af MDT-konferencer, men også bidrager til udvikling og kvalitetssikring. 

 

Der er gode mulighed for at opdyrke andre interesseområder indenfor andre dele af specialet  efter  interesser og afdelingens behov. 

 

Afdelingen prioriterer efteruddannelse og kompetence udvikling højt. Der er gode muligheder for at deltage i kurser og kongresser både i ind- og udland.

 

Speciallægen deltager i formaliseret vagt med rådighed fra bolig.
 

Der lægges vægt på at ansøger har gode samarbejdsevner, og ønsker at deltage positivt i en travl afdelings hverdag, med mange forskelligartede opgaver og tværfaglige samarbejdspartnere.

Løn og ansættelsesvilkår iht. aftale mellem Danske Regioner og FAYL/FAS.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4, 2021. Ansættelse snarest derefter eller efter aftale.

 

Ansøgningsfrist
Fredag den 22. januar 2021 kl. 12.00


Yderligere oplysninger fås ved
Ledende overlæge Anders Gravergaard tlf. 29 25 70 33
Specialeansvarlig overlæge Vivi Bakholdt tlf. 61 10 84 91

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.