Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Plastikkirurgisk sengeafsnit - godt arbejdsmiljø og tid til sygepleje af høj faglig kvalitet!

Søger du et godt arbejdsmiljø, hvor der er tid til at yde sygepleje af høj kvalitet, så kom og arbejd hos os på Plastikkirurgisk Sengeafsnit, Herlev Hospital!

En af vores kollegaer har søgt udfordringer i et andet speciale og tættere på sin bopæl. Derfor søger vi en sygeplejerske i en fast stilling.

Hvem skal du arbejde sammen med? Du får muligheden for at arbejde sammen med en gruppe af erfarne og fagligt stolte kollegaer, som i sengeafsnittet består af 20 sygeplejersker, heriblandt en klinisk sygeplejespecialist, en klinisk underviser og flere kliniske vejledere, 1 social- og sundhedsassistent og 1 sygeplejesekretær – alle i forskellige aldre og med varieret erfaringsgrundlag.

Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø og prioriterer åbenhed, faglighed og ansvarlighed. I sygeplejegruppen arbejder vi tæt sammen, hvilket giver mulighed for daglig udvikling og sparring som er med til at øge kvaliteten af patientforløbet. Afdelingen har ligeledes et væsentligt og velfungerende samarbejde med ambulatoriet og operationsgangen i plastikkirurgisk Klinik, hvor vi sammen lavede gode og sammenhængende patientforløb.

Vores studerende er en stor del af afdelingen, de prioriteres højt og bidrager til udvikling og vidensdeling.

Du kommer til at arbejde med…

Forberedelse til operation samtaler – første møde med patienten forud for operation hvor du koordinerer, informerer og guider patienten igennem lægesamtaler, blodprøvetagning og andre undersøgelser så dr er forberedt og trygge ved den forestående operation og indlæggelse.

Klargøring af patienter til operation – modtagelse og klargøring af patienten den dag de skal opereres. Operationerne varierer men er primært for modermærkekræft eller andre former for hudkræft, mikrokirurgi og rekonstruktionskirurgi bl.a. efter brystkræft, operation for lymfødem, kirurgisk behandling af MWL- patienter (Massive Weight Loss) - samt mange andre spændende indgreb.

Sygepleje – vi prioriterer primær pleje i afsnittet, så du så vidt muligt følger patienten fra forberedelse til operation, modtager og klargør dem til operation, samt varetager den postoperative pleje frem til udskrivelse. Den postoperative sygepleje består blandt andet af observation af operationsfelter, smertebehandling, lindring af kvalme, mobilisering, håndtering af dræn samt information om efterforløb. Størstedelen af vores patienter er selvhjulpne og der er mulighed for at veksle mellem korte kontakter med dagkirurgiske patienter og længere forløb med den komplekse patient, både med og uden kræftdiagnose.

Du vil opleve, at der er tid til at yde sygepleje af høj faglig standard til den enkelte patient og dennes pårørende.

Kommunikation – vi har meget fokus på kommunikation og den svære samtale med kræftpatienten, noget du gerne må synes er spændende og udviklende at gå ind i.

Vi har i plastikkirurgisk klinik 3 patientskoler målrettet forskellige patientgrupper; modermærkekræft patienter, brystkræft patienter og MWL- patienter, hvor specialeerfarne sygeplejersker fra sengeafsnittet deltager i undervisning af patienterne før operation.

Vi tilbyder desuden:

  • Onboarding med supervision af kontaktsygeplejersker og den kliniske sygeplejespecialist.
  • Kliniske makkerpar med mulighed for sparring om kliniske problemstillinger.
  • Længden på din introduktion er individuel, men du får minimum 4 uger, og der holdes opfølgende samtaler efter 1, 3, 6 og 10 måneder.
  • Et undervisningsmiljø hvor der hele tiden er mulighed for læring. Vi har undervisning hver 3. uge af yngre læger, faglige 15 minutter 2 gange om ugen, tværfaglig onsdagsundervisning og eksterne undervisere ca. 1 gang om måneden.
  • Hvis du får en god ide, så sig den højt for det kan være det bliver afsnittets nye forbedrings - og udviklingsprojekt. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling!
  • Godt arbejdsmiljø med et godt socialt samvær og masser af godt humør. Vi holder flere sociale arrangementer om året – når vi altså ikke har Corona
  • En nærværende og synlig ledelse, som er medinddragende og nysgerrige på medarbejdernes observationer og ændringsforslag til praksis.
Vi ønsker, at du…

  • Måske har speciale og/eller kirurgisk erfaring, men du må også gerne være nyuddannet med mod på et spændende og nyt speciale.
  • Har interesse i at arbejde med kræftpatienter præ- og postoperativt.
  • Yder sygepleje hvor patienten er i centrum og du kan yde kvalificeret sygepleje til både korttids- og langtidsindlagte patienter.
  • Kan arbejde selvstændigt, og samtidig være fleksibel i samarbejdet med øvrige kolleger og samarbejdspartnere.
  • Har lyst til at deltage aktivt i afdelingens fortsatte forbedrings – og udviklingsarbejde og har stor interesse i at udvikle dig selv og din sygepleje.
Løn og ansættelsesforhold

En fast stilling til besættelse pr 1. februar eller 1. marts 2021. Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Stillingen er på 32 timer/uge i skiftende vagter og 8 timers vagter 3. weekend. Når du går i skiftende vagter, tilstræber vi at lægge vagtplanen, så du arbejder i to holdskift. Du skal regne med 6-8 vagter på 4 uger. Vagtplanen lægges for fire uger ad gangen, med udgangspunkt i en grundplan og dine personlige ønsker som lægges i MIN TID.

Hvis dette har vakt din interesse, kan du komme på et uforpligtende besøg i afdelingen eller få yderligere information om stillingen ved at kontakte afdelingssygeplejerske Anna Ljungberg, tlf.: 38 68 26 95 eller e-mail: anna.hykkelbjerg.ljungberg.01@regionh.dk, eller Klinisk Sygeplejespecialist Stine Mortensen på tlf.: 38682585 eller mail: stine.mortensen@regionh.dk

Ansøgningsfrist: 16. januar 2021. Samtaler afholdes 19. januar 2021




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.