Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

PLC-vejleder med et stort engagement søges til Skovvejens skole

Er du uddannet lærer og er efteruddannet PLC-vejleder, så er det nu du skal læse videre.
 
Skovvejens skole søger en PLC-uddannet lærer, som har et stort engagement og drive. Vi søger en uddannet lærer, som har mod på og lyst til at holde fokus på elevernes læring samt give lærerne vejledning og sparring til deres fagfaglige forløb.
 
Stillingen ser vi gerne besat af en lærer som også er passioneret PLC’er – med alt hvad det indebærer. Vores skole er i gang med en udvikling af PLC og Tek/Design, hvori du kan se dig selv bringe nye idéer, udvikling og pædagogiske tanker i spil. Vi er en traditionsbunden skole, som ønsker høj faglighed for eleverne, men vi vil i de kommende år gerne udvikle os mere, så der bliver undervist bredt mellem det traditionelle og fremtidens muligheder med teknologi-forståelse og design.
Udover PLC-vejleder opgaven skal du også finde dig tilrette i jobbet som skolebibliotekar med vejledning og formidling til eleverne og lærerne om alt det nye der sker.

I jobbet er der også PLC administrative-opgaver.

VORES ØNSKER ER EN LÆRER/PLC’er SOM KAN:

  • Omsætte din viden til faglig sparring og læringsforløb
  • Gå forrest og udfordre traditionelle vaner
  • Være åbne for nye muligheder og gå på kompromis
  • Udvikle nye idéer og tanke i faglig sparring med lærerne
  • Give slip på PLC-kasketten og indgå i lærertemaet
  • Give sparring til lærerne om IT/TEK/Design
  • Og har en god solid kendskab til biblioteks-formidling.
     
Halvdelen af stillingen er i PLC-regi. Den anden halvdel er som almindelig lærer, hvor du skal indgå i lærerteamet på lige fod med dine kolleger.
  
OM SKOVVEJENS SKOLE
Vi kan tilbyde en skole med fokus på faglighed og trivsel. En skole, som ønsker at løse opgaverne optimalt, og hvor vi gerne vil løfte i flok.

Skovvejens skole er en distriktsskole bestående af 5 afdelinger på to matrikler. Vi opfatter os som en skole – med ét PLC, ét Ressourcecenter og tæt og forpligtende samarbejde mellem afdelingerne på tværs af matriklerne, som ligger 1,5 km fra hinanden. De 5 afdelinger har hver deres pædagogiske leder, ligesom RC har egen daglig leder. Skolens øverste leder er distriktsskolelederen, som har det overordnede ansvar for hele skolens liv – her iblandt skolens retning, strategier og visioner. Skolen har desuden en leder af BFO og en administrativ leder. Vi har været en fusioneret skolen i 6 år.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

I Ballerup har vi indgået en aftale med Ballerup Lærerforening, som sikrer gode løn- og arbejdsvilkår. Det har vi gjort, fordi vi mener, at det er værdifuldt med aftalte rammer.

Ballerup Kommune har i kommende skoleår indgået en lokal arbejdstidsaftale, som betyder, at en fuldtidslærer har 33 timers tilstedeværelse og 25 ugentlige lektioner.

YDERLIGERE INFORMATION
Er du interesseret i at høre mere, så er du velkommen til at kontakte Leder af PLC og pædagogisk leder af indskoling Øst Martin Asp på telefon 4477 1999

ANSØGNINGSFRIST: 10. maj 2021 - kl. 12.00
Vi holder samtaler i uge 20

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
 





Ballerup Kommune

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.