Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Plejecenter Bernadottegården søger Social- og sundhedsassistent

Skal vi være sammen? 
 
Har du lyst til at prøve noget nyt? Har du mod på, at arbejde med rehabilitering, beboerinddragelse og vil du anvende dine kompetencer i tæt samarbejde med dine kollegaer? Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent. 
 
Vi søger en social- og sundhedsassistent på 28 - 32 timer ugentligt pr. 01.04.18 eller før i skiftende tjeneste med weekendvagt hver anden eller tredje weekend. 
 
Hvorfor vælge os?  
Vi har de sidste år arbejdet med rehabilitering, tidlig opsporing af sygdomstegn, mad og måltider, brugerinvolvering og meget andet. Vi er et spændende sted – hvor aktiviteter med vores beboere foregår dagligt – der tilbydes alt fra cykelture, ture ud i det blå, musikarrangementer osv. – det som borgeren har lyst til – det går vi efter. Vi vægter faglig kvalitet i vores pleje og trivsel højt. Vil du oven i købet have en rigtig god introduktion, og er du til udvikling og faglighed – ja, så kunne vi være det perfekte match. 
 
Plejecenter Bernadottegården består af 3 huse – i hvert hus bor der 20 beboere. Vi har også en seniorhøjskole, hvor der dagligt kommer 40 borgere. Seniorhøjskolen og plejecenteret arbejder tæt sammen om aktiviteter i hverdagen.   
 
Hvad ønsker vi os af dig? 
 
Vi forventer at du: 
  • Har lyst til at yde sygepleje tæt på beboeren, og tænke medinddragelse i al kontakt med beboere og pårørende 
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner 
  • Har mod på at forandringer er en del af hverdagen 
  • Har et roligt væsen 
  • Tager ansvar og er engageret 
  • Har fokus på dokumentation 
  • Er god til at strukturere og prioritere din dag
Vil du vide mere er du meget velkommen til at kontakte centerleder Louise Lund Møller 4631 6004 eller afdelingsledere Henrik Langtofte henrikll@roskilde.dk eller Heidi Granvig Dahl heidigd@roskilde.dk, begge på telefon 4631 6015.
 
Vi glæder os til at høre fra dig. 
 
Ansøgningsfrist: 19.02.18 kl. 12.00. Forventede samtaler mandag d. 26.02.18 + 27.02.18.  
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her