Er du uddannet sygeplejerske med fagligheden i orden, godt humør og hjertet på rette sted? Har du lyst til at sikre et højt kvalitets- og serviceniveau på Plejecenter Solvognen?
Så er det dig vi søger til aftenvagtstillingen som sygeplejerske på Plejecenter Solvognen. Stillingen er på 28 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. maj 2021
Plejecenter Solvognen er et velfungerende plejecenter med 48 boliger. Solvognen ligger centralt i Højby, tæt på offentlig transport. Solvognen er et plejecenter i udvikling, hvor arbejdsmiljø, gode samarbejdsrelationer og den enkelte medarbejders værdier og ressourcer vægtes højt.
Vi tilbyder alsidige opgaver med høj grad af delegering, så du udnytter dine kompetencer både inden for almene og komplekse plejeområder, hvor kvalitet og service går hånd i hånd.
Vi har brug for dig til at løfte bl.a. sygeplejefaglige opgaver i aftentimerne. Du vil komme til at samarbejde med vores dygtige SOSU-personale og sygeplejersker, hvor dine arbejdsopgaver bl.a. vil bestå af faglig sparring med personalet på tvær af plejecenteret, oplæring af faglige kompetencer hos personale, planlægning og udførelse af undervisning samt styrke den sygeplejefaglige dokumentation.
Solvognen arbejder ud fra ”Eden Alternativ” tanken. Vores kerneopgave består i at modvirke:
- Ensomheden - ved at invitere den enkelte beboer ind i det sociale fællesskab.
- Kedsomheden -ved at vores beboer er aktivt deltagende i hverdagen, tilpasset den enkeltes ressourcer og formåen.
- Hjælpeløshed - ved at være aktiv deltagende med sin egenomsorg så længe som muligt.
For os er Eden Alternative en filosofi hvor der skabes relationer, hvor der er et samarbejde mellem os og vores beboer og deres familier.
Medarbejderne er i så stor udstrækning som muligt sammen med beboerne. De deltager og ansporer til, at der er et socialt liv på plejecenteret, det vil sige deres hjem. Vi ønsker at skabe ”de gamles hjem” anno 2021 ved b.la. fokusere på:
- At beboer har indflydelse på eget liv
- Respekt for forskelligheder
- Medmenneskelighed i fokus
- Gode oplevelser hver dag
- En værdig afslutning på livet.
Vi har ændret opfattelsen fra at blive gammel med et fokus på sygdom og funktions tab til, at vi udvikler os hele livet. Vi ønsker at have en livsbekræftende og helhedsorienteret tankegang I vores tilgang til de ældre, som altid skal mødes ligeværdigt og anerkendende.
Vi har en forventning om at du:
- Vil arbejde i et udviklende og forpligtende fællesskab ud fra kommunens målsætninger og krav.
- Kan arbejde med høj faglighed, kvalitet, fleksibilitet, samarbejdsevne og stor grad af selvstændighed.
- Føler faglig stolthed, kan formidle viden til andre og er nysgerrig på ny viden inden for sundhedsområdet.
- Besidder ansvarlighed, engagement, humor og er åben og reflekterende over egen og andres praksis.
- Er fysisk og psykisk robust
- Har IT kendskab – gerne erfaring med Cura
Ved ansættelsen skal der foreligge tilfredsstillende straffeattest.
Samtaler afholdes løbende
Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger.
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ’søg stillingen’ og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.