Vi søger til snarlig tiltrædelse, en velkvalificeret elektriker til vores produktion.
PM ENERGI er en virksomhed med 55 ansatte, hvor vi forhandler, producerer og markedsfører generatoranlæg, UPS-anlæg og dieselmotorer, samt service af disse.
Opgaver
Dine arbejdsopgaver i forbindelse med produktion og installation af generator- og UPS-anlæg vil være alsidige og bl.a. inkludere:
- Opbygning og idriftsætning af generator- og UPS-anlæg
- Op- og ombygning af generatorstyringer
- Test og idriftsætning af PC/PLC-baserede generatorstyringer
- Montageopgaver
- Servicering og fejlsøgning på generator og UPS installationer
Der må påregnes rejseaktivitet i Danmark og udland.
Kvalifikationer
Du er uddannet elektriker og har lyst til at arbejde med installationer til generator- og UPS-anlæg. Kendskab til arbejde med PC er et krav. Ideelt set har du nogle års erfaring i arbejde med industriinstallationer, UPS eller lignende.
Det er vigtigt, at du er kvalitetsbevidst, stabil og har en fleksibel tilgang til løsning og koordinering af opgaver. Vi lægger stor vægt på at du er en holdspiller, der med et godt humør og positivt sind, bidrager til det fælles arbejdsmiljø.
Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig introduktion samt oplæring i områdets opgaver.
PM ENERGI som arbejdsplads
Hos PM ENERGI får du mulighed for at arbejde selvstændigt og træffe egne beslutninger. Dagligt bliver dine faglige kompetencer bragt i spil, og dine kvalifikationer gør dig i stand til at bevare overblikket, selv i komplekse situationer. Din arbejdsuge er fleksibelt tilrettelagt med masser af spændende udfordringer. Det er naturligt for dig at tale med mennesker, og du ved, at god kommunikation er nøglen til at opnå et godt og langsigtet samarbejde med kunden. Vi er en arbejdsplads, der sætter stor pris på din ansvarlighed og dine samarbejdsevner. Du er løsningsorienteret, ligesom os, og du ser muligheder fremfor begrænsninger, ligesom os.
Arbejdsforhold
Som medarbejder hos PM ENERGI A/S bliver du tilbudt en selvstændig stilling i et godt og inspirerende arbejdsmiljø, med mulighed for personlige og faglige udfordringer.
Vi har et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger i en uformel organisation, med korte beslutningsprocesser.
Der er en god omgangstone, et stærkt fællesskab og højt til loftet.
Virksomhedens domicil er i Brønderslev, og der ligges vægt på bopæl i daglig køreafstand til/fra Brønderslev.
Kontaktperson
Du kan få mere at vide om stillingen ved henvendelse til værkfører Jesper Toft, på telefon 31 63 33 75 eller på mail jt@pmenergi.dk.