Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

PM ENERGI SØGER PLC/SCADA PROGRAMMØR

Vi søger til snarlig tiltrædelse, en velkvalificeret PLC/SCADA programmør til vores projektafdeling.

PM ENERGI er en virksomhed med 55 ansatte, hvor vi forhandler, producerer og markedsfører generatoranlæg, dieselmotorer og UPS-anlæg, samt service af disse.

Opgaver
Med reference til den tekniske chef, bliver du som programmør ansvarlig for delprojekter inden for PLC og SCADA til vores Power Management styringer af generator- og UPS-anlæg. Det betyder, at du samarbejder med virksomhedens projektledere for at løse opgaven og sikre stor kundetilfredshed hele vejen igennem projektet. Indimellem vil du også have mindre ad-hoc opgaver.

Du kommer til at deltage i alle af projektets faser, lige fra indledende kundemøde, hvor vi afklarer hvad kundens anlæg skal kunne, til implementering og test ”on-site”. Du programmerer og afstemmer i de forskellige faser med projektlederen for at sikre den rigtige løsning.

Kvalifikationer
Du er uddannet automationsteknolog, elinstallatør, industrielektriker, maskinmester eller anden relevant uddannelse.

Du har interesse i processor og funktioner med generatoranlæg og UPS, samt andre elektriske styringer.

Vi arbejder i dag med Beijer iX Developer, Wago 750 serie, Wago e-Cockpit, Codesys, BCS-Tools, Modbus kommunikation samt generatorstyringer.

Du skal være god til at kommunikere, såvel mundtligt som skriftligt. Desuden skal du have godt kendskab til engelsk, både i skrift og tale.

Du forstår vigtigheden af at sætte kunden i centrum.

PM ENERGI som arbejdsplads
Hos PM ENERGI får du mulighed for at arbejde selvstændigt og træffe egne beslutninger. Dagligt bliver dine faglige kompetencer bragt i spil, og dine kvalifikationer gør dig i stand til at bevare overblikket, selv i komplekse situationer. Din arbejdsuge er fleksibelt tilrettelagt med masser af spændende udfordringer. Det kræver struktur, men du planlægger arbejdsdagen med den største selvfølge. Det er naturligt for dig at tale med mennesker, og du ved, at god kommunikation er nøglen til at opnå et godt og langsigtet samarbejde med kunden. Vi er en arbejdsplads, der sætter stor pris på din ansvarlighed og dine samarbejdsevner. Du er løsningsorienteret, ligesom os, og du ser muligheder fremfor begrænsninger, ligesom os.

Arbejdsforhold
Som medarbejder hos PM ENERGI A/S bliver du tilbudt en selvstændig stilling i et godt og inspirerende arbejdsmiljø, med mulighed for personlige og faglige udfordringer.

Vi har et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger i en uformel organisation, med korte beslutningsprocesser.

Der er en god omgangstone, et stærkt fællesskab og højt til loftet.  

Virksomhedens domicil er i Brønderslev, og der ligges vægt på bopæl i daglig køreafstand til/fra Brønderslev.

Kontaktperson og ansøgning
Du kan få mere at vide om stillingen ved henvendelse til teknisk chef Simon Holdt Mortensen på telefon
31 63 33 46 eller pr. mail: shm@pmenergi.dk

Skriftlig ansøgning sendes snarest pr. mail til: job@pmenergi.dk, Mrk. Programmør.


Ansøgningsfrist:

Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist, og vi tager løbende kandidater ind til samtale. Stillingen vil være opslået, indtil vi har fundet den rigtige kandidat.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.