Vi søger podepersonale til Testcentrene ved Hospitalsenheden Vest til besættelse snarest muligt. Stillingen er på 37 timer og tidsbegrænset til 31. januar 2021 med mulighed for forlængelse til udgangen af 2021.
Testcenter Herning og Holstebro
Der arbejdes på at robustgøre de nuværende testfaciliteter og derfor planlægges der med nye testcentre i Herning og Holstebro på følgende adresser fra uge 45:
Testcenter, Herning
Holingknuden 2, 7400 Herning
Testcenter, Holstebro
Mozartsvej 5, 7500 Holstebro
Hvis du har et særligt ønske om at være tilknyttet et bestemt testcenter, må de gerne anføre det i ansøgningen.
Hospitalsenheden Vest (HEV)
Der er fælles hospitalsledelse for Hospitalsenheden Vest, som for nuværende omfatter hospitaler på matriklerne i Herning, Holstebro, Ringkøbing og Lemvig.
HEV har et optageområde på 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland.
Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA)
Testcentrene er tilknyttet KBA i Hospitalsenheden Vest. Afdelingen ledes af ledende overlæge og chefbioanalytiker. Den daglige ledelse varetages af funktionsleder med en sundhedsfaglig baggrund og med direkte reference til afdelingsledelsen i KBA.
Arbejdsopgaver og ansvarsområde:
- Svælgpodninger på voksne og børn
- Evt. blodprøvetagning
- Optælling af lager
- Opfyldning og klargøring af teststationer
- Klargøring og forsendelse af prøvemateriale
- Udkørende funktion med testbiler
Du kan forvente et spændende og afvekslende arbejde, hvor du vil indgå i et team af podepersonale, vagter, beredskab m.v. Arbejdet vil både foregå på Testcentret og i de udkørende biler til decentrale steder.
Personlige og faglige kvalifikationer: - Sundhedsfaglig baggrund eller erfaringer med borger/patientkontakter f.eks. fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere, sygeplejersker, tandklinikassistenter, reddere, pædagoger m.v.
- Kan arbejde selvstændigt og medvirke til hensigtsmæssig og optimal afvikling af arbejdet
- Gode kommunikative og pædagogiske kompetencer
- Omhyggelig og kvalitetsbevidst
- Ansvarsbevidst
- Robust og troværdig
- Omstillingsparat
- Kørekort, type B
- IT-kompetencer på brugerniveau
Stillings- og funktionsbeskrivelseAnsættelsesvilkårAnsættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Flere oplysningerYderligere oplysninger om stillingen kan få ved henvendelse til afdelingsbioanalytiker/funktionsleder Else Marie Dalgaard Kinly Nielsen på tlf. 24 84 27 68.
AnsøgningsfristDu kan søge jobbet online på Regionens hjemmeside, www.dk/job ved at klikke på "Send ansøgning". Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job