Post- og informationsmedarbejder til Koncern Service, Regionshuset i Sorø


Koncern Service Regionshus søger en serviceminded post- og informationsmedarbejder som kan sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen.

Du vil blive en del af en serviceenhed, der består af både service- og administrativt personale, som sikrer den daglige drift af Regionshuset i Sorø.

Dine hovedopgaver

  • Deltage i bemandingen af Information (modtage- og viderestille indkomne telefonopkald, modtage gæster, udlåne tjenestebiler m.m.)
  • Håndtering af indkommen fysisk og elektronisk post
  • Deltage i løsningen af diverse administrative opgaver

  • Vi løser opgaverne i et tværfaglig samarbejde.

    Stillingen er på 20 timer pr. uge og arbejdstiden ligger på hverdage i tidsrummet kl. 7.30-16.00 Der kan forekomme enkelte sene vagter i forbindelse med større arrangementer i huset.

    Vi søger

    En serviceminded kollega, der har lyst og interesse i at deltage i flere forskellige funktioner. Du må gerne have erfaring med en servicefunktion, telefonomstilling (Farlon) og håndtering af post.

    Som person forestiller vi os, at du
  • Er imødekommende
  • Kan arbejde systematisk og struktureret
  • Har nemt ved at samarbejde – også på tværs af faggrupper
  • Er fleksibel
  • Er i besiddelse af et godt humør

  • Vi tilbyder

    En stilling i et stort og spændende kontorhus, hvor der er et tæt samarbejde omkring servicering af politikere, gæster og de ca 500 ansatte i Regionshuset. Vi har en uformel og fleksibel tilgang til opgaveløsningen og vi arbejder ud fra principperne om den lærende organisation, hvor der både sker udvikling individuelt og tværfagligt.

    Vi forventer, at du bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.

    Om Region Sjælland
    Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 18 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.


    Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her