Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Postdoc til forskning i diabetes og hjertesygdom på Steno Diabetes Center Copenhagen

Har du erfaring med kontinuerlig glukosemonitorering, hjerterytme monitorering og ekkokardiografi, interesser du dig for diabetes og vil du være med til at skabe ny viden om sammenhængen mellem hypoglykæmi og kardiovaskulær sygdom, så kan du være den nye postdoc på Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en læge til ansættelse som postdoc indenfor klinisk forskning med interesse for diabeteskomplikationer. Stillingen er på deltid og med ansættelse hurtigst muligt. Ansættelsen er med udløb 30. april 2022 med mulighed for forlængelse.

Om SDCC
SDCC er organiseret i fire enheder: Klinikken, Klinisk Forskning, Uddannelse og Sundhedsfremme. Patientbehandlingen foregår på to matrikler, SDCC Gentofte Hospital samt på SDCC Niels Steensens Vej. Der varetages tillige udefunktion på Herlev Hospital. Klinisk Forskning foregår ligeledes på to matrikler og består af flere forskningsgrupper. Det tværfaglige samarbejde mellem læger, sygeplejersker, kliniske diætister, patientkoordinatorer, bioanalytikere, kliniske forskere samt udviklingsprojekter i sundhedsfremme prioriteres og værdsættes højt. Vi lægger stor vægt på et godt uddannelses- og undervisningsmiljø, hvor der stilles krav om aktiv deltagelse.

Om forskningsgruppen
Forskningsgruppens hovedfokus er at afklare og forstå de underliggende fysiologiske og molekylære sygdomsmekanismer, som er ansvarlige for udvikling af type 2-diabetes og komplikationer til diabetes. Målet er at bidrage til en bedre forebyggelse og behandling af sygdommen. Du vil indgå som postdoc i enhed for klinisk interventionsforskning ledet af professor og teamleder Tina Vilsbøll. Enheden består af læger, ph.d.-studerende, post-docs og seniorforskere, projektsygeplejersker og bioanalytikere. Vi har et solidt fagligt netværk og faste samarbejdspartnere nationalt såvel som internationalt.

Om projektet og jobbet
Postdoc-projektet vil bl.a. omhandle et klinisk studie, der skal undersøge associationen mellem hypoglykæmi og kardielle arytmier hos personer med diabetes. Som postdoc skal du dels arbejde med egne data samt bidrage til øvrige projekter i afdelingen. Stillingen indebærer desuden supervision af ph.d.-studerende og sparring med de øvrige forskere i afdelingen.

Kvalifikationer
Du skal have dansk autorisation som læge, en ph.d.-grad og dokumenteret erfaring med udførelse samt planlægning af klinisk forskning. Herudover skal du have erfaring med forskning indenfor hypoglykæmi, kardielle arytmier og ekkokardiografi. Du skal kunne tale, forstå og skrive dansk og engelsk. Det er vigtigt at du kan arbejde selvstændigt, men også at du er god til at samarbejde med øvrige læger, sygeplejersker og bioanalytikere.

Løn og ansættelsesvilkår
Dansk læge autorisation. Du ansættes i henhold til overenskomst indgået mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner. Løn efter gældende aftaler.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ønsker du at få yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte professor, dr. med., teamleder Tina Vilsbøll på mobil 4094 0825.

Mere om Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital med en patientgrundlag på ca. 9000 personer med diabetes. I november 2021 flytter SDCC ind i et nyt hus ved siden af Herlev Hospital og bliver behandlingssted for 11.000 børn og voksne med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.