Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Præhospitalet i Region Midt søger ambulancebehandlerelever

Drømmer du om at stå forrest og hjælpe dem der bliver syge eller kommer til skade og har brug for en ambulance? Så er det dig vi mangler som ambulancebehandlerelev!

Dine vigtigste opgaver som ambulancebehandler er at skabe tryghed, tillid og overblik i en ofte presset situation, samtidig med at du arbejder professionelt og med en høj faglig standard, når du møder borgerne i ambulancen. 

Præhospitalet søger 15 ambulancebehandlerelever fordelt på vores stationer i Aarhus, Randers, Horsens, Silkeborg, Herning og Holstebro med opstart i henholdsvis april og november 2021. 

Uddannelsen som ambulancebehandler 
Uddannelsen tager 3 år og 7 måneder og består af en kombination af teori og praktik i både ambulancer og på hospitaler. Herigennem får du viden og praktisk erfaring med at behandle og transportere akut syge og tilskadekomne.

Vi tilbyder en solid uddannelse i en ambitiøs ambulancetjeneste, som har stort fokus på udvikling og forbedring af ambulancebehandlerfaget. 

Som elev hos os vil du blive en del af en meget engageret og dygtig medarbejderflok, som alle arbejder for at kunne gøre en forskel for andre mennesker og som står på spring for at kunne tilbyde dig et godt læringsmiljø. 
Som elev får du en fast mentor på den station, du bliver tilknyttet. 

Teoriundervisningen foregår på Rybners i Esbjerg, hvor du også vil have mulighed for at bo på skolehjem under skoleperioderne, hvis du bor mere end 60 km. væk. 

Der aflønnes med elevløn under hele uddannelsen. 

Hvem er vi? 
Præhospitalets ambulancetjeneste er en del af Region Midtjylland, som i september 2019 hjemtog opgaver for en del af den akutte ambulancekørsel i regionen. Præhospitalet vokser i løbet af det kommende år, da Region Midtjylland hjemtager 60 % af ambulancedriften.

Du kan læse mere om Præhospitalet på vores hjemmeside www.ph.rm.dk og på Facebook 'Præhospitalet – Regionale redderjob'

Hvad skal du kunne? 
I det daglige er det vigtigt, at du kan agere selvstændigt. Mindst ligeså vigtigt er det, at du kan løse opgaverne i dialog og samarbejde med dine kollegaer i sundhedsvæsenet; i bilerne, ved telefonerne og på hospitalerne. 

Vi er ambitiøse og stiller derfor høje krav til dig. Vi vægter det derfor højt, at du kan:
•    Kommunikere empatisk med alle typer mennesker 
•    Samarbejde med borgere, kollegaer og resten af aktørerne i sundhedsvæsnet 
•    Arbejde struktureret og selvstændigt 
•    Tage ansvar og være handlekraftig 
•    Reflektere og være åben for hele tiden at udvikle dig og tilegne dig ny viden

Ambulancefaget kan til tider være hårdt, og du skal derfor være god til at forstå og håndtere dine egne og andre følelser. Af hensyn til dig selv og dine kollegaer er det også vigtigt, at du er i fysisk god form.

Yderligt stiller vi følgende krav til dig:
•    Du er fyldt 21 år på ansættelsestidspunktet
•    Du har minimum en 9. klasses afgangseksamen og har påviselige gode kundskaber i dansk og naturvidenskabsfag – såsom matematik og fysik
•    Du har erhvervet dit kørekort (til almindelig bil) mindst 3 år før uddannelsesstart
•    Du kan fremvise en ren børne- og straffeattest
•    Du kan udtrykke dig klart og tydeligt på dansk
•    Du behersker engelsk på brugerniveau
•    Du behersker IT på brugerniveau
•    Af arbejdsmiljømæssige hensyn er det en fordel, hvis du er mellem 165 – 200 cm. høj. 

Rekrutteringsforløb
Frist for ansøgning er 15. januar 2021. 

Du skal sende os:
1.    Motiveret ansøgning, hvor du angiver ønske om opstart i april eller november
2.    CV. inkl. billede
3.    Dokumentation for kørekort
4.    Dokumentation for godkendt uddannelse 

De kandidater der matcher ovenstående krav, inviteres til første del af vores rekrutteringsforløb, som består af en række fysiske tests og samarbejdsøvelser. 

Du kan læse mere om de fysiske tests her: https://www.ph.rm.dk/job/Ambulancebehandlerelev/

De fysiske tests afholdes i uge 6, 2021. Du vil blive inviteret til fysisk test enten onsdag d. 10. februar eller torsdag d. 11. februar 2021.

På baggrund af de gennemførte tests og en individuel vurdering på dagen udvælges de kandidater, der inviteres til at gå videre til anden del af rekrutteringsforløbet. De kandidater der ikke går videre, tilbydes en kort afsluttende samtale.

Anden del af rekrutteringsforløbet består af en kognitiv/personlighedstest.
De kognitive tests afholdes i uge 7, og du vil skulle deltage én af dagene: 

Mandag d. 15. februar 2021
Tirsdag d. 16. februar 2021
Onsdag d. 17. februar 2021 

Efterfølgende indbydes der til personlige samtaler, som afvikles over 3 dage. 
Du vil blive indbudt til samtale én af dagene:

Fredag d. 19. februar 2021
Mandag d. 22. februar 2021 
Tirsdag d. 23 februar 2021  

Vi forventer, at du har mulighed for at deltage på de nævnte dage. 

I forlængelse af de personlige samtaler, udvælges de kandidater der tilbydes en elevplads.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Planlægningsassistent, Stine Sejr pr. mail: stine.sejr@rm.dk eller tlf.: 9117 1949.  

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning! 

Du kan læse mere om uddannelsen her:
https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/teknologibyggeriogtransport/ambulancebehandler

http://rescuecenter.dk/ 

https://www.ambulancebehandler.nu/

Du kan læse her, hvordan Tina beskriver jobbet som ambulancebehandler:
https://livsstil.tv2.dk/2019-11-30-hun-rykker-ud-til-112-opkald-det-er-ikke-altid-doedsulykkerne-der-er-de-svaereste 

Gældende overenskomst kan ses på https://www.foa.dk/



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.