Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Praktik inden for Salg, Business Development og Marketing

Praktik inden for Salg & Business Development, Marketing og Design& Produktudvikling

Vi søger studerende til praktik inden for Salg & Business Development, Marketing og Design & Produktudvikling som har gå-på-mod og lyst til at blive en del af et dynamisk team. Du vil – som en naturlig del af teamet – blive inddraget i problemstillinger, samt indgå i arbejdet med både større og mindre projekter.

Projekter inden for Salg & Business Development kan være salgsudvikling af nye og eksisterende kunder, markedsanalyser af nye markeder, udarbejdelse af business cases og roadmaps, samt løbende opfølgning af produkter i livscyklus. Derudover er en naturlig del af dagligdagen også at forstå organisationens behov og overføre dem til løsninger inden for dit område.
Eksempler på projekter/opgaver tidligere praktikanter har været involveret i:

  • Udviklingen af et ”katalog” orienteret mod slutbrugeren. Kataloget har til formål at informere omkring de særlige løsninger, som differentierer LINAK fra sine konkurrenter og skaber værdi for slutbrugerne.
  • Udarbejdelse af en passende strategi for ny produktlancering, og hvorledes en sådan bør implementeres.

 

Hvis du er mere til Marketing kan opgaver fx være, at du hjælper med at udarbejde marketingplaner, sikre værdibaseret og kundeorienteret kommunikation og producere indhold til marketingmateriale. Opgaverne kan også omfatte online marketing.
Eksempler på projekter/opgaver tidligere praktikanter har været involveret i:

  • Udvikling af nye funktioner til vores website, der forbedrer brugeroplevelsen for vores eksisterende og potentielle kunder. Vores CMS er Sitecore og kodesproget er C#.

 

Projekter inden for Design og Produktudvikling kan bestå af at udarbejde digitalt design til brug i apps, web interfaces mv. (Android, iOS og Windows). Designet skal tage afsæt i brugernes behov og ønsker, hvorfor der skal gennemføres test af designet blandt slutbrugerne. Det er en fordel, hvis man har kendskab til designprogrammer som Sketch, Adobe CC og evt. Zeplin.
Eksempler på projekter/opgaver tidligere praktikanter har været involveret i:

  • Arbejde med den interaktive designproces af nye produkter. Dette indeholder både at tegne sketches, lave low-fidelity prototyper og afprøve koncepterne med slutkunder. For at lære vores kunder endnu bedre at kende og forstå værdikæden kan det også være nyttigt at tage ud og lave interviews, etnografiske studier eller andet research ude i feltet.
  • Re-design af en håndbetjening. Herunder visuelle designkoncepter og udvikle nye koncepter til funktionaliteten af betjeningen. Koncepterne skal sættes i kontekst, og der udarbejdes en mellemvej mellem designet, og de restriktioner der opstår i processen f.eks. produktionsomkostninger.

Du:  

  • er i gang med en relevant universitetsuddannelse fx Cand.merc. Global Business, Innovation and Business, Design, Interaction Design, IT Product Design, Multumediedesign, Multimediegrafiker el.lign.
  • er fleksibel og har gå-på-mod
  • bliver motiveret af faglige udfordringer
  • taler og forstår dansk på grundlæggende niveau

Hvorfor LINAK?

  • Løn under praktikperioden
  • Betalt kollegieværelse, hvis du ikke bor i nærheden
  • Ansvar for egne projekter og mulighed for at afprøve teori i praksis
  • Sociale arrangementer med de 15-20 andre praktikanter. Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at være praktikant hos LINAK, kan du klikke her.
  • Evt. mulighed for et samarbejde om dit afgangsprojekt efterfølgende
  • Faglig sparring og udvikling med den praktikansvarlige

Din ansøgning:

  • skal udtrykke det du brænder allermest for at arbejde med under din praktik
  • skal indikere tidsrammen og tidspunkt for praktikken
  • skal indeholde din motivation for at vælge LINAK som praktiksted
  • skal indeholde dit foreløbige karakterudskrift

Ansøgningsfrist til forårssemesteret 2021: 6. december 2020. Ansøgninger behandles løbende og i nogle tilfælde indkaldes også til samtaler før ansøgningsfristen. 

Start: februar 2021

LINAK = god arbejdsplads × faglige udfordringer2
Vi er markedsledende, sætter kunden i første række og udfordrer status quo. Dette giver os mange spændende faglige udfordringer, og vi overvejer altid, hvordan vi kan gøre vores arbejde mere effektivt og innovativt. Samtidig prioriterer vi en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du er omgivet af erfarne og fagligt stærke kolleger i en team-orienteret kultur, og hvor samarbejde og fleksibilitet er i højsædet.   

Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte vores HR konsulent Catharina Heegaard Langer på 73151635.

LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.