Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Praktik (Kommunikation)

Vi søger selvstændig og initiativrig praktikant

Vil du kommunikere i og for en af Danmarks største arkitektvirksomheder? Vil du have
indsigt i en kreativ og dynamisk branche? Er du en blændende formidler og hurtig ved
tasterne? Så er du måske vores næste praktikant.

Som praktikant hos Arkitema skal du i samarbejde med kommunikationsafdelingen brande Arkitema. Du skal formidle tegnestuens ideer, projekter og vision videre til omverdenen og vores mere end 550 medarbejdere. Vi søger en skarp skribent, der kan kommunikere på alle vores platforme. Dine opgaver vil være interne, eksterne, med korte deadlines og længerevarende planlægningsprocesser. Små og store opgaver, der typisk omfatter:

  • Pressemeddelelser og nyhedstekster til vores presserum
  • Opdatere vores hjemmeside www.arkitema.dk
  • Billedbehandling og udvælgelse af billeder til f.eks. pressemateriale og hjemmeside
  • Formulere projektbeskrivelser til eksternt brug
  • Social mediehåndtering på vores platforme: Facebook, Instagram, LinkedIn
  • Intern kommunikation på bl.a. intranet
  • Upload af projekter til danske og internationale arkitektursites
  • Deltage og bidrage i strategiske overvejelser og processer

  • Du bliver en del af vores kommunikationsafdeling, hvor du hurtigt vil få ansvar og mulighed for at komme med dine input. Vi søger en praktikant på 6. semester, så din daglige gang bliver på tegnesstuen i København, hvor du får ca. 150 kolleger – heriblandt ca. ti andre praktikanter. Hver fredag mødes I og får undervisning på Arkitema College: et unikt, tilrettelagt forløb for alle praktikanter. En generel interesse for arkitektur, øje for æstetik, samt erfaring med Photoshop og InDesign er en fordel.

    Hvis det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning via nedenstående link.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.