Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Praktik, Software Developer, København

.. Lyder det som noget for dig? Så er IT Minds det helt rigtige sted for dit praktikforløb!

Vi hjælper dig til at bane vejen for din fremtidige karriere i et softwarehus blandt nogle af Danmarks dygtigste udviklere og i et stærkt fællesskab, hvor det er helt OK at tæve chefen i bordtennis og skåle weekenden ind med en fredagsøl. 

Dit praktikophold fyldt med udfordringer og ansvar
Som praktikant hos IT Minds kommer du ikke til at sidde i et hjørne og lave bugfixing eller drift af legacy systemer - tværtimod! Du vil få en afvekslende hverdag hvor du både vil arbejde på egen hånd, i samarbejde med kunder og i teams med dygtige kollegaer.

Dit praktikophold kommer til at se ud, som følger:

  • 20 ugers lønnet praktik normeret til 37 timer ugentligt med opstart i september
  • 14 dages introduktionsforløb til at begynde med, hvor du kommer godt ombord og introduceres til professionel softwareudvikling, konsulentrollen og meget mere!
  • Du får en stejl læringskurve hvor du kommer til at arbejde med nye teknologier, varierende projekter og får sparring af skarpe kollegaer
  • Du springer med på vores faglige workshops og morgenboosters og er nysgerrig og ivrig efter at lære nyt og lære fra dig. 
  • Du tager del i fællesskabet, spiller et slag bordfodbold eller dribler rundt i FIFA på vores PS, mens du får et break til hovedet. Du spiser fredagsrundstykker med dine kollegaer og nupper en fredagsøl, melder dig ind i brætspilsklubben, brygger øl med IT-Pints, dyster i CS eller LOL på gamer nights og får en kaffesludder med dine coffeebuddies. Mulighederne er mange - og fair nok, hvis du mister pusten ved at deltage i det hele. Så joiner du bare det, du synes, er fedest - eller opfinder dit eget Mindster-event. 
  • ... Og når praktikopholdet lakker mod enden, har du mulighed for at tage næste skridt i dit #Mindsterlife med et studiejob hos os efterfølgende. 
  • Desuden sørger vi for frokostordning, nutella ad libitum, kolde colaer og altid god kaffe på kanden - og så ligger vi centralt placeret midt i København.

    Er du vores nye praktikant?

  • Du er passioneret omkring software og brænder for at lære mere 
  • Du har kendskab til .NET-platformen (C#), Java og/eller JavaScript, og du har erfaring med frameworks som eksempelvis ASP.NET, .NET core, Angular, React eller Vue.js samt SQL og NoSQL databaser, fx MongoDB
  • Du har et hjerte, der banker for Frontend, Backend eller sågar Full Stack, og måske smånørder du med egne softwareprojekter i din fritid?
  • Du er en teamplayer, der værdsætter sociale fællesskaber
  • Du er flydende på dansk i både skrift og tale
  • Om IT Minds - vidste du at...
    … et konsulenthus, der tilbyder skræddersyede, softwareteknologiske løsninger til vores kunder, som dækker alt fra mindre virksomheder til landets allerstørste.

    Vi er en ung virksomhed med 180 medarbejdere i en god blanding af erfarne kræfter krydret med studerende og nyuddannede, der befinder sig i begyndelsen af deres karriere, og vi omgås alle hinanden i et miljø, der bærer præg af en høj grad af fleksibilitet, tillid og en særdeles uformel omgangstone.
    Vores fællesskab er stærkt, og vi har både morgenboosters, brætspilsklub, ølbryggerklub, gamer- og pokeraftener, fredagsmorgenmad, onsdagskage, fredagsbarer og mere til. Og arbejdstiden er selvfølgelig fleksibel, så den kan gå op med både familieliv og fritid.

    Som forretning har vi fokus på høj faglighed og kvalitet kombineret med de nyeste teknologier på markedet. Det er yderst vigtigt for os at levere et stærkt produkt, der skaber værdi og mening for vores kunder, som står højest på dagsordenen. Derfor arbejder vi både agilt og gennemsigtigt. Vores tilgang til arbejdet er derfor ret simpel; vores softwareløsninger optimerer forretningsprocesser og minimerer omkostninger. Det er fremtidens softwareløsninger udviklet af nutidens unge talenter!

    Skal du med på holdet?
    Så trykker du blot på søg stillingen nu - husk at vedhæfte både cv, ansøgning og karakterudskrift. Samtaler afholdes løbende.

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder. 


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.