Praktikant til DR i Aarhus – B&U
Brænder du for at lave indhold til verdens bedste målgruppe? Så har du chancen nu! DR B&U i Aarhus søger to praktikanter til DR Lær og Minisjang.
Brænder du for at lave indhold til verdens bedste målgruppe? Så har du chancen nu!
DR B&U i Aarhus søger to praktikanter til DR Lær og Minisjang.
I B&U producerer vi indhold til DR Ultra, Ramasjang, Minisjang og læringsindhold til både skoleelever og børn i daginstitutioner. For eksempel står B&U bag programmer som MGP, Glow, fiktionsserier til Ultra og Ramasjang, Ramasjang Redder og Ultra Nyt.
Vores mål er at udfordre og spejle vores målgruppe og levere sjove, spændende og inspirerende historier med udgangspunkt i børnenes og de unges levede liv - og gerne ved at inddrage dem i processerne, når vi udvikler. I B&U går vi forrest i den digitale udvikling, og meget af vores indhold udkommer kun på DRTV og sociale platforme. Derfor er det hele tiden vores målgruppe, vi har for øje, når vi skal lave indhold til dem – og vores målgruppe er født digitale.
Som praktikant i B&U vil du arbejde tæt sammen med nogle af landets mest kreative hjerner og bedste tilrettelæggere, fotografer og klippere. Opgaverne spænder bredt - til alt fra idéudvikling, research, casting, uplining, manusskrivning, redigering til opgaver af mere praktisk karakter i forbindelse med optagelser. Vi arbejder med mange forskellige genrer, og indholdet er både sjovt, rørende, provokerende, alvorligt og spændende.
Hvem er du?
Du har lyst til at lære mere om at producere indhold og læringsmateriale med hjerte og vitaminer til børn fra 0-14 år.
Du har interesse for og gerne erfaring med at filme og klippe.
Du har lyst til at bidrage med dine gode idéer og positive engagement.
Du elsker målgruppen og brænder for at lave indhold til netop dem.
Periode
Vi ønsker os praktikanter, der kan starte i august 2023. Praktikopholdet varer et semester.
Praktiske ting
Praktikopholdet er ulønnet, og det skal være godkendt af dit studienævn som en del af din uddannelse. Det er en forudsætning, at praktikken er meritgivende. DR skal have dokumentation fra Uddannelsesinstitutionen, før aftale om praktik kan indgås. Ansøgere kan være
Universitetsstuderende, fra Multiplatform Storytelling and Production eller studerende fra andre videregående uddannelser, som har virksomhedspraktik som en del af studieforløbet.
Undervejs i forløbet får du mulighed for at holde korte samtaler med afdelingens praktikantvejledere - plus en slutevaluering, hvor vi vender både faglige og sociale aspekter af praktikken.
Vil du vide mere om praktikken, er du velkommen til at kontakte:
B&U Redaktør for Minisjang: Sophie Kjærgaard Dyre SKGA@dr.dk
B&U Redaktør for DR Lær: Johanne Bagge JBAG@dr.dk
Praktikantvejleder: Thea Winther THER@dr.dk & Hanne Marie Vinkel HMV@dr.dk
Ansøgning
Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på "Søg stillingen" i højre side. Din ansøgning er modtaget i DR’s systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Ansøgningsfrist er 21. marts 2023.
Hvis du er særligt interesseret i en af praktikpladserne, må du meget gerne skrive det i ansøgningen, så snakker vi om det, hvis du bliver kaldt til samtale.
Afdeling: ,
Lokation: DR Aarhus
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk