Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Praktikant til forretningsanalyse og procesautomatisering (Robotic Process Automation)

Økonomi- og IT-staben i Silkeborg Kommune søger en praktikant, som tænker logisk og ønsker at programmere softwarerobotter (RPA). I løbet af praktikforløbet vil du få god indsigt i projekt- og udviklingsarbejdet i en politisk ledet virksomhed, ligesom du vil få dyb indsigt i konkrete fagområder.

Som vores nye praktikant får du muligheden for at assistere i udviklingen af kommunen, og vil bidrage til kommunens digitale omstilling. I begyndelsen af din praktikperiode vil du gennemgå et træningsforløb sammen med en erfaren RPA-udvikler og allerede efter få uger vil du have udarbejdet din første automatiserede proces.

Dine opgaver:
Du vil fungere som intern konsulent og blive givet egne ansvarsområder. I samarbejde med kommunens tre RPA-konsulenter og fagspecialister vil du gennemføre automatiseringsprojekter af 2-6 ugers varighed. Fælles for projekterne er, at vi med robotteknologi automatiserer manuelle arbejdsgange. Automatiseringsprojekternes opgaver vil spænde bredt fra arbejdsprocesanalyser af virksomhedens arbejdsgange, afholdelse af møder og workshops med fagpersonale til programmering af softwarerobotter. Endelig vil du deltage i teammøder, projektmøder og det generelle daglige arbejde i Digitaliseringsteamet.

Din baggrund:
Din specifikke baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du enten læser på universitetet eller er i gang med en professions-bacheloruddannelse. Erfaring med RPA er ikke nødvendigt, men det vil være en fordel, hvis du har en smule erfaring med at kode, så du kender til ideen bag loops og hvis-argumenter.

Vi forventer, at du:

  • har en analytisk og logisk tankegang
  • har gode kommunikative evner – skriftligt såvel som mundtligt
  • har et humoristisk og positivt sind
  • viser initiativ og har en positiv holdning til udfordringer
  • er i gang med en relevant uddannelse
     
Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du:
  • har teknisk forståelse. Fx at du har arbejdet med makroer i Excel eller deciderede statistikværktøjer
     
Vi håber, at du får følgende udbytte af dit praktikophold:
  • lærer at programmere robotter i Blue Prism
  • indgår i tæt samarbejde med mennesker på tværs af kommunens afdelinger
  • automatiserer op til flere processer til fremtidig brug i kommunen
  • får indblik i hvordan en stor, politisk organisation arbejder
  • indblik i analyse af arbejdsgange med henblik på effektiviseringer
  • et uformelt arbejdsmiljø i et ungt og ambitiøst team
  • samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer i IT-Centret og resten af kommunen
     
Praktisk:
I udgangspunktet forventer vi, praktikopholdet er 37 timer ugentligt, og at det foregår i perioden januar/februar-juni 2021. Dette er dog ikke fastlåst, og vi er fleksible med praktikperioden og den ugentlige arbejdstid, og vi tager højde for eksamensperioder og undervisning. Det er ulønnet praktik, men du vil få refunderet bus eller togkort, og vi vil understøtte, at du kan anvende Silkeborg Kommune som specialecase senere i dit studie, såfremt du ønsker det.

Yderligere information:
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Lars Koefoed, Leder af Digitalisering, tlf. 89 70 15 73. Hvis der er brug for hurtig afklaring i forhold til praktiksituation, er du velkommen til at tage kontakt med det samme, så vil vi gøre vores for at sikre en hurtig proces.

Ansøgningsfrist søndag 1. november 2020.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.