Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Praktikant til Kvalitet og Forskning, Administrationen, Hospitalsenhed Midt

Er du nysgerrig, initiativrig og trives med spændende opgaver i en alsidig hverdag, og brænder du for udviklingsopgaver og problemløsning i samarbejde med klinikken og andre samarbejdspartnere, så er det måske dig, vi søger som praktikant.

Administrationen ved Hospitalsenhed Midt søger en praktikant til Kvalitet og Forskning pr. 1. februar 2021. Stillingen er mellem 30-37 timer pr. uge. De præcise start- og slutdatoer for forløbet er fleksible, men vi forventer som minimum ca. fire måneders praktikforløb.

Om jobbet
Opgaverne i Kvalitet og Forskning spænder vidt og bredt. Fx får du mulighed for selvstændigt at løse opgaver på tværs af teams i Fagbiblioteket, Forskning og Kvalitet. Hvilke opgaver du præcist kommer til at løse afhænger af din uddannelse, dine personlige og faglige kompetencer, interesser og styrker samt de behov, der er til
stede i staben. Du får med andre ord stor indflydelse på, hvordan din praktik skal sammensættes.

Du får bl.a. lov til at prøve kræfter med:
?    Koordineringsopgaver
?    Formidlings- og skribentopgaver
?    Udviklingsopgaver på tværs af Kvalitet og Forskning
?    Dokumentstyring – herunder revision og udarbejdelse af instrukser og retningslinjer
?    Sagsfremstillinger til diverse mødefora
?    Mødeledelse i arbejdsgrupper
?    Ad hoc-opgaver

Vi forventer at du:
?    Er kandidatstuderende på informationsvidenskab, folkesundhedsvidenskab, statskundskab, humaniora, sundhedsvidenskab eller studerende på administrationsbacheloruddannelsen
?    Er dygtig til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
?    Er initiativrig og nysgerrig
?    Trives med mange og spændende opgaver i en alsidig arbejdsdag
?    Er udadvendt og dygtig til at kommunikere, da du skal arbejde på tværs teams og afdelinger

Vi tilbyder:
?    Et godt arbejdsmiljø, hvor vi hilser godmorgen og siger farvel, og hvor alle føler sig velkomne. Vi dyrker det sociale fællesskab i den fælles kantine, og nyder at indgå i et mangfoldigt arbejdsmiljø, hvor du som praktikant bliver en del af hverdagen, og hvor den viden du bidrager med vægtes højt
?    Et mangfoldigt læringsmiljø, hvor du får kolleger med vidt forskellige uddannelsesbaggrunde
?    En praktikvejleder, som løbende vejleder dig og giver dig feedback, da vi lægger vægt på, at du får et godt og udbytterigt forløb hos os. Du får desuden en grundig introduktion, hvor du bliver præsenteret for afdelingens forskelligartede arbejde,
og hvor du får indsigt i hvilke områder netop du brænder for.

Om Kvalitet og Forskning
Kvalitet og Forskning indgår som en stab i Administrationen ved Hospitalsenhed Midt.

Administrationen er placeret på Regionshospitalet Viborg. Kvalitet og Forskning servicerer og understøtter hospitalsledelsen, stabe og afdelings- og centerledelser. Kvalitet og Forskning arbejder tæt sammen med sundhedspersonalet for at sikre, at styrke indsatsen for patienterne.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på http://www.hospitalsenhedmidt.dk/

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen som praktikant er ulønnet, men der vil være mulighed for at få dækket
eventuelle udgifter til transport svarende til prisen på billigste offentlige transportform. Læs mere her

Formalia
Du har mulighed for at søge merit og således optjene ECTS-point ved at være i praktik hos os. Du skal selv undersøge hos din uddannelsesinstitution, om praktikken vil være meritgivende. Vi vil i fællesskab udarbejde en praktikaftale med uddannelsesinstitutionen. Praktikstedet er ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, Administrationen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kvalitetschef Henrik
Bendix på tlf. 2172 8979 eller kvalitetskonsulent Martin Trier Lund på tlf. 7844 1305.

Din ansøgning
Din ansøgning, vedlagt CV og eksamensudskrift skal være os i hænde senest den 18. oktober 2020.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 43.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.