Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Praktikant til Public Quality Solutions

Kom og bring din indre konsulent i spil og få et unikt indblik og en masse praktisk erfaring hos et af Nordeuropas førende konsulenthuse. Du får nu mulighed for at blive praktikant i Rambøll Management Consulting’s Public Quality Solutions-afdeling, hvor du vil blive en del af vores kundeteam. Har du et ønske om at afprøve konsulentrollen og udvikle dine kompetencer inden for undervisning, behovsafdækning og formidling, når du hjælper mere end 90 af de danske kommuner? Så er det dig vi mangler! Er du vores nye praktikant hos Rambøll Management Consulting, Public Quality Solutions? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds

Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et kreativt miljø, hvor vi i høj grad værdsætter samarbejde og tillid? Vores hensigt er at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage med at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en vigtig del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Du bliver en del af vores Public Quality Solutions - afdeling

Som vores nye praktikant hos Rambøll Management Consulting, Public Quality Solutions får du et kvalificeret indblik i livet som konsulent. Du vil indgå i et team bestående af erfarne konsulenter, hvor dine arbejdsopgaver i høj grad vil afspejle konsulenternes arbejde med varierende opgaver kombineret med dine egne ønsker og mål.

Dit arbejde kommer til at tage udgangspunkt i Rambølls IT-platform, Hjernen&Hjertet, som i dag benyttes af mere end 90 danske kommuner til arbejdet med børns trivsel, læring og udvikling. Du får mulighed for at udvide dit netværk og samarbejde med erfarende og inspirerende kollegaer, med forskellige kompetencer og interesseområder.

Vi lægger stor vægt på et stærkt kollegialt miljø, godt humør og en uformel kultur. Afdelingen er en del af Stakeholder Intelligence, som har mere end 100 medarbejdere ansat og et stort antal studentermedhjælpere og praktikanter.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver at:

  • Supporterer vores brugere på dagtilbud og skole

  • Bidrage til opkvalificering af Hjernen&Hjertet

  • Udarbejde og videreudvikle vejlednings- og undervisningsmateriale

  • Vedligeholde vores hjemmeside med relevante artikler, webinar, netværksmøder m.m.

  • Assistere vores konsulenter ved interne såvel som eksterne møder og ad hoc-opgaver.

  • Systematisere og optimere processer generelt

  • Vi lægger stor vægt på, at du får opgaver, der interesserer og udvikler dig, samt at dine opgaver er varierende gennem forløbet med løbende mulighed for et større ansvar. Du vil blive tilknyttet en erfaren konsulent, der sammen med dig fra start og løbende har afsat tid til at sætte personlige og faglige mål med dig, samt følge op på din lærings- og udviklingsproces gennem hele dit forløb.

    Vores forventninger til dine kvalifikationer

    Vi har en forventning om, at dit udgangspunkt er, at du:

  • Er ambitiøs, nysgerrig og målrettet

  • Er en teamplayer men samtidigt har du tillid til dine egne evner og kan arbejde selvstændigt

  • At du brænder for at gøre en forskel

  • At du tror på dialog og refleksion baseret på viden

  • At du kommunikerer selvsikkert du kommunikerer selvsikkert, og at du kan tale i øjenhøjde med pædagoger og lærere

  • At du kan arbejde struktureret og trives med mange bolde i luften

  • At du har et godt kendskab til Office pakken (et krav er), kan lide at bruge IT og har let ved at sætte dig ind i nye systemer.

  • Perioden starter den 01.09.2021, og afsluttes den 31.01.2022 . Som udtryk for påskønnelse af det arbejde, du lægger, er der mulighed for at få en erkendtlighed ved siden af din SU i overensstemmelse med SU-loven på området. Der er tale om et fuldtidsforløb, men vi tilbyder fleksibilitet i forhold til arbejdets tilrettelæggelse, således at det er muligt at følge et fag ved siden af dit praktikforløb.

    Velkommen til vores Management Consulting division

    Rambøll Management Consulting er en af de største rådgivningsvirksomheder i Norden med en stærk historie inden for udvikling af den offentlige sektor. Med 600 eksperter klæder vi top-virksomheder og offentlige kunder på til at handle i en bæredygtig fremtid. Vi er især efterspurgt, fordi vi kombinerer managementrådgivning med tekniske kompetencer.

    Rambøll i Danmark

    Rambøll er Danmarks førende ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed. Vi er flere end 3.500 eksperter på 13 kontorer i hele landet, der arbejder passioneret for at skabe løsninger inden for byggeri, transport, arkitektur & byudvikling, vand, miljø, energi og management consulting. Hos os kan du være med til at skabe innovative og bæredygtige løsninger for vores kunder, borgere og samfundet.

    Sådan ansøger du

    Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte.

    Vi glæder os til at læse din ansøgning. Deadline: 15.03.2021.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.