Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Praktikanter til HR, Administrationen, Hospitalsenhed Midt

Brænder du for personaleadministration, kompetenceudvikling og projektarbejde?

Er du initiativrig og nysgerrig på at lære, hvordan man arbejder med HR i sundhedsvæsenet? Så er det måske dig, vi søger til vores teams i HR.

Der er to ledige stillinger som praktikant ved HR, Administrationen, Hospitalsenhed Midt (Viborg) med forventet tiltrædelse pr. 1. februar 2021 eller efter aftale. De præcise datoer for start og slut af forløbet er fleksible, men vi forventer et ca. fire måneders praktikforløb. Stillingerne er på 32-37 timer pr. uge og er i henholdsvis HR Uddannelse og HR Personale og Arbejdsmiljø.

Praktikant til HR Uddannelse
I HR Uddannelse er vi syv medarbejdere, som varetager en lang række opgaver inden for uddannelse, kompetenceudvikling af hospitalets ansatte, simulationsbaseret læring og udvikling af kursusaktiviteter. Vi varetager rådgivning af afdelings- og centerledelser samt vejledning af Hospitalsledelsen i uddannelsesspørgsmål.

Dine opgaver vil være forskelligartede og kan fx være at medvirke i
?    planlægning, styring, opfølgning samt evaluering og afrapportering af projekter, fx omhandlende simulationsbaseret læring og kompetenceudvikling
?    sagsbehandlingsopgaver for Hospitalsledelsen om uddannelses- og kompetenceudviklingsmuligheder og vilkår for elever, studerende og ansatte
?    sekretariatsbetjening, herunder udarbejdelse af dagsordenspunkter, referater, bidrag til præsentationer, mødeplanlægning, mødeindkaldelser, m.m.
?    planlægning, koordinering og gennemførsel af pædagogiske aktiviteter og temadage for ansatte med fokus på vidensdeling og optimering af tværfagligt samarbejde
?    ad hoc-opgaver – bl.a. med afsæt i interesser.

For yderligere information
Leder af HR Uddannelse, Lone Geertsen Kolbæk på tlf. 7844 1243 http://www.hospitalsenhedmidt.dk/uddannelse/


Praktikant til HR Personale og Arbejdsmiljø
I HR Personale og Arbejdsmiljø er vi 12 medarbejdere. Teamet varetager primært opgaver med personalesager, nærvær-/fraværssamtaler, lønforhandling, organisationsudvikling, arbejdsmiljø samt rådgivning af afdelings- og centerledelser og betjening af Hospitalsledelsen i HR-relaterede spørgsmål.

Dine opgaver vil være forskelligartede og kan fx være at medvirke i
?    udviklingsprojekt vedrørende rekruttering og trivsel
?    projektplanlægning, opfølgning samt evaluering og afrapportering
?    sekretariatsbetjening, herunder udarbejdelse af dagsordenspunkter, referater, bidrag til præsentationer, mødeplanlægning, mødeindkaldelser, m.m.
?    opgaveløsning af personalejuridiske og -administrative opgaver
?    ad hoc-opgaver – bl.a. med afsæt i interesser.

For yderligere information
HR-konsulent, Nina Centio på tlf.: 7844 1218 https://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-centre/administrationen/hr/

At være HR-praktikant ved Administrationen
Du vil stifte bekendtskab med HR-områdets forskelligartede funktioner samt få et bredt indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation som konsulent i sundhedsvæsenet; herunder indgående kendskab til administration og offentlig forvaltning. HR er en del af Administrationen på Hospitalsenhed Midt med i alt 110 medarbejdere.

Vi forventer, at du
?    er kandidatstuderende på en samfunds- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse eller bachelorstuderende på fx administrationsbacheloruddannelsen
?    evner at samarbejde på tværs af alle niveauer i en organisation
?    arbejder selvstændigt og struktureret og kan prioritere imellem dine opgaver
?    trives med mange opgaver og en uforudsigelig arbejdsdag med hyppige deadlines
?    har mod på nye udfordringer og er proaktiv i din egen udvikling
?    evner hurtigt at sætte dig ind i nye områder, fx retningslinjer, strategier m.m.
?    har gode mundtlige og skriftlige kundskaber og erfaring med behandling af data i

Vi tilbyder
?    et introduktionsprogram, der giver dig indblik i de forskellige arbejdsområder i HR
?    mulighed for etablering af praktikant-netværk i Administrationen
?    mulighed for at præge arbejdsopgaver på tværs af teamet
?    typisk en større opgave, du selvstændigt vil løse med sparring fra dine kolleger
?    et godt og socialt arbejdsmiljø og fællesskab
?    at du bliver en del af hverdagen, og den viden du bidrager med vægtes højt
?    en praktikvejleder, der løbende giver feedback. Vi vægter et godt og udbytterigt forløb.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive.
Hospitalsenheden har ca. 4.200 ansatte samt et budget på omkring 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig
profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på http://www.hospitalsenhedmidt.dk/om-os/

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen som praktikant er ulønnet, men der vil være mulighed for at få dækket eventuelle udgifter til transport svarende til prisen på billigste offentlige transportform. Læs mere her her

Formalia
Du har mulighed for at søge merit og således optjene ECTS-point ved at være i praktik hos os, hvilket du selv skal undersøge nærmere hos din uddannelsesinstitution. Vi tilbyder både praktikforløb med 20 og 30 ECTS-point og vil i fællesskab udarbejde en praktikaftale sammen med dig og uddannelsesinstitutionen. Praktikstedet er ved Region Midtjylland med tjeneste ved Administrationen i Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg.

Din ansøgning
Din ansøgning, vedlagt CV og karakter- eller eksamensudskrift skal være os i hænde senest søndag den 18. oktober 2020. Du må gerne lave én samlet ansøgning, selvom du er interesseret i begge teams. Efter samtalen finder vi frem til, hvilket team du skal placeres i ud fra dine kompetencer og interesser.

Ansættelsessamtaler finder sted d. 27. oktober 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.