Praktikophold - også en mulighed i Actona Company

Vil du med på holdet hos én af verdens mest attraktive leverandører af moderne møbler? Hos Actona Company går det stærkt. For at følge med udviklingen arbejder vi konstant med at udvikle vores egne stjerner. Du har her mulighed for, at søge en praktikstilling, da vi altid er nysgerrige og åbne for muligheder og ideer til nye og kommende praktikpladser.

Praktikperiode hos Actona Company

Et praktikophold i forbindelse med din uddannelse kan finde sted hos Actona Company. Vi ved, at ikke to praktikophold på forskellige uddannelser er ens, hvorfor også dit praktikophold skal tilpasses din uddannelse og din opgave. Endelig kan din teori kobles til praksis, og vi ønsker at give dig så stor en indsigt i vores hverdag som overhovedet muligt, samtidig med, at vi gerne vil give dig muligheden for at skrive en relevant og spændende opgave om en given problemstilling i Actona Company på det givne tidspunkt.

Det er vigtigt for os, at du kan se mulighederne i et traineeforløb efter endt praktikophold eller efter uddannelsen. Du kan læse mere om vores traineeforløb her. Dette er selvfølgelig ikke et ufravigeligt krav, men kan være en fordel.

Handelsøkonomer

Som handelsøkonomistuderende har man en noget længere praktikperiode (9-11 måneder), som derudover også er lønnet. Teorien på denne uddannelse er meget relevant for arbejdet i Actona Company, og derfor har vi stor interesse i studerende med denne baggrund. Vi tilbyder derfor disse studerende at gøre deres praktikperiode til en del af vores traineeforløbet, hvorved de første ni måneder er praktik, hvor der også gives plads til opgaver, vejledningsmøder og eksamener. I hele perioden følges man dog stadig med de andre trainees, så oplæring, workshops og udveksling bliver i fælles hold.

Spændende stilling med voksende ansvar
Som trainee i Actona Company vil dine arbejdsopgaver spænde bredt.

  • Du vil med tiden opnå indsigt i vores forskellige produkter

  • Du bliver ekspert i de processer og IT-systemer, som vores dagligdag afhænger af

  • Du vil på sigt få ansvar for egne leverandører eller kunder eller helt andre ansvarsomårder, hvor du får mulighed for at sætte alle dine kompetencer i spil

  • Du bliver en del af et ungt internationalt miljø, hvor mere end 270 engagerede kollegaer hver dag forfølger vores fælles vision om at være blandt de bedste inden for vores felt

  • Din leder vil have fokus på din udvikling, og dine indsatser bliver løbende evalueret – både de individuelle, og dem du skaber sammen med dit team

Ambitiøs og proaktiv profil
Som ansøger til en praktikplads hos Actona Company, skal du have en relevant uddannelse, gerne inden for handel. Altgørende er, at du har lyst, mod og evne til at lære nyt og til at blive blandt de bedste. Hos Actona Company bliver du en del af et internationalt miljø, hvorfor også du kan kommunikere flydende på engelsk. Der er vigtigt for den fælles succes, at du er en teamplayer, som nyder en hverdag med mange forskellige projekter.

Du har mulighed for at søge en praktikplads i mange forskellige afdelinger - Salg, Indkøb, Spedition, HR, Marketing, Økonomi, Legal and Compliance, Kvalitet, Lager og IT.


Fremtiden
Vi håber altid på, at vore spraktikanter fortsætter hos Actona Company efter endt forløb, hvor traineeforløbet oftest er den rette vej i Actona Company. Her venter to spændende år, hvor personudvikling er i forkus. Efter endt traineeforløb har du et stærkt fundament til at bygge videre på en karrierevej. Hos Actona Company er mulighederne mange, og nogle af vores tidligere indkøbstrainees er nu produktchef, indkøber og projektkoordinator i Actona Company, mens de i salgsafdelingen er blevet eksterne sælgere, teamledere eller assistenter og koordinatorer.

Ansøgningsfrist: Vi ser på mulighederne løbende i forhold til praktik, mens alle vores trainees begynder samlet i august måned hvert år. Når du laver en ansøgning, så ser vi gerne, at du er meget præcis i din beskrivelse af uddannelse, periode for praktikforløb, interesseområder osv.

En arbejdsplads med internationalt miljø

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst. Du vil skulle samarbejde med vores 275 engagerede medarbejdere, hvoraf ca. 25 er ansat i udlandet. Endvidere tilbyder vi en arbejdsplads med kantineordning, sundhedsforsikring, pensionsordning, personalekøb og meget mere.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Info - Du kan læse mere om uddannelsesmulighederne i Actona Company her: http://www.actona.dk/karriere/uddannelse-i-actona/

Du kan også læse mere om, hvordan det er at være ansat i Actona Company her - http://www.actona.dk/karriere/moed-dine-kollegaer/

Databeskyttelseserklæring
http://www.actona.dk/karriere/persondatapolitik/

Actona Company A/S
Actona Company A/S er en danskejet international møbelvirksomhed med hovedkontor ved Holstebro. Her findes ligeledes vores europæiske distributionscenter samt et af Nordeuropas mest inspirerende møbelshowrooms.

Actona Company A/S har en sund økonomi og omsætter på verdensplan for mere end 1,8 mia. DKK. Virksomheden beskæftiger på verdensplan over 1.350 medarbejdere. Møbelproduktionen finder primært sted i Asien og Østeuropa i et tæt samarbejde med eksterne underleverandører. Desuden ejer og driver Actona Company A/S eget tradingselskab i Kina og to polsterfabrikker i hhv. Ukraine og Kina.

Actona Company A/S har været leverandør til førende detailhandlere i mere end 30 år, og sælger i dag de to produktlinjer ACTONA og INTERSTIL til kunder i mere end 90 lande over hele verden. Se mere på www.actonacompany.com


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.