Pressechef til Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Genopslag

Vil du være med til at fortælle historien om, hvordan vi arbejder for at skabe et bedre liv for byens hjemløse, sårbare børn og andre udsatte grupper?
Vi søger en strategisk stærk pressechef, der kan hjælpe os med at blive endnu bedre til at formidle store og små historier fra Danmarks største socialforvaltning og sikre en god betjening af borgmester og forvaltning i det daglige presse- og SoMe-arbejde.

Om stillingen
Som pressechef i Socialforvaltningen får du det daglige ansvar for såvel forvaltningens strategiske presseindsats som håndteringen af den reaktive presse. Du kommer helt ind i maskinrummet i landets største kommune og skal være en driftssikker rådgiver for borgmester, direktion og resten af forvaltningen – hvad enten det drejer sig om at spille Københavns socialområde ind i de store nationale dagsordener, skære en god historie til eller hjælpe med at håndtere en kritisk situation i forvaltningen.

En stor del af dit virke kommer til at foregå i samarbejde med vores tre borgercentre, hvor borgerne møder forvaltningen. Derudover skal du i et tæt samarbejde med kommunikationschefen bidrage til, at pressearbejdet indgår som en naturlig del af forvaltningens strategiske kommunikation, SoMe og eksterne kampagner. Du vil desuden få en tæt dialog med pressecheferne i Københavns Kommunes øvrige seks forvaltninger.

Der er ikke personaleansvar med i stillingen, men du vil få fagligt ledelsesansvar for en pressemedarbejder, som du arbejder tæt sammen med om at dække det samlede pressearbejde for borgmester og forvaltning.

Pressechefens profil
Du har erfaring fra dagspressen, har arbejdet med praktisk journalistik og kender til mediernes arbejdsform. Du kan tænke strategisk, har politisk tæft og kan sætte dig ind i stor kompleksitet uden at drukne i den.

Vi forventer, at du har arbejdet i en politisk ledet organisation, har kendskab til krisekommunikation og erfaring med ledelse. Du skal kunne rådgive klogt, når bølgerne går højt, og du skal evne både at sætte mål og prioritere opgaverne, så historierne bringes på det rette tidspunkt. Og du skal selv sætte dig til tasterne eller ringe ud.

Du har en stor arbejdskapacitet, du er ambitiøs og initiativrig omkring dit arbejde, og du arbejder struktureret og resultatorienteret. Du har et indgående kendskab til nyhedsformidling, så du ser og forfølger mulighederne i en historie på tværs af platforme. Det gælder også de sociale medier, som du har et godt kendskab til og forstår, hvordan kan bruges. Du har et stærkt journalistisk netværk, og du kan fremvise dokumenterede resultater af dit arbejde. Du er også en person, der prioriterer respektfuldt og konstruktivt samarbejde med ledere og medarbejdere, når du søger viden om en historie. I er på samme hold. Du skal hurtigt kunne skabe netværk blandt og opdyrke dit kendskab til forvaltningens medarbejdere og opgaver.

Om os
Du bliver en del af Ledelsessekretariatet i Socialforvaltningen, der fungerer som bindeleddet mellem den politiske og administrative topledelse og den øvrige forvaltning. Ledelsessekretariatet består af 24 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at det er en arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er stor fleksibilitet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er som chefkonsulent med et tillæg for daglig ledelse af presseteamet eller på det rette trin på journalisternes overenskomst. Tiltrædelse den 1. august 2022.

Spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte kommunikationschef og fungerende pressechef Marianne Lemvig på 2943 1080. Du kan læse mere om Københavns Kommune og Socialforvaltningen her.

Søg via linket senest søndag den 15. maj 2022
Vi gennemfører to samtalerunder. Første samtalerunde gennemføres i uge 21 og anden samtalerunde i uge 22.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk

+

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.

Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.