Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Presserådgiver til Banedanmark

Har du erfaring med pressehåndtering i en politisk styret organisation? Og kan du holde mange bolde i luften på en gang? Så er du måske vores nye presserådgiver.

Banedanmark er i fuld gang med en historisk opgradering af den danske jernbane og er bygherre på flere store jernbaneinfrastrukturprojekter. Udviklingen af jernbanen og transportsystemet berører dagligt hundredtusinder af danskere, enten fordi de er passagerer i toget eller som naboer til banen. Ikke mindst i disse år, hvor jernbanen er én stor byggeplads, bl.a. fordi vi har en stor og vigtig opgave med at holde den eksisterende jernbane vedlige og forny den på de strækninger, der trænger.

Samtidig er jernbanen en del af løsningen på fremtidens grønne og fleksible transportinfrastruktur.

Banedanmark har fået ny direktion, omorganiseret kommunikationsafdelingen og ny kommunikationsstrategi. Vi ønsker at kommunikere klart om indsatser og resultater. Det gør vi ved at være åbne, offensive og synlige og ved at skabe relevant indhold på tværs af medier og kanaler.

Som ny presserådgiver bliver du et væsentlig led i afdelingens faglige udvikling og stærke fokus på åben, empatisk og saglig kommunikation.

Vi søger en skarp presserådgiver, som skal være med til at håndtere vores mange henvendelser fra pressen, formidle vores mange projekter på tværs af medier og digitale platforme og styrke dialogen med borgerne.

I Kommunikationsafdelingen servicerer vi pressen døgnet rundt. Vi rådgiver om kommunikation og presse og arbejder med sociale medier, arrangementer og kampagner. Vi sørger for, at naboerne langs banen får besked i god tid, når vi arbejder på banen, holder borgermøder, arbejder med visuel identitet og vores digitale platforme internt og eksternt.

Om jobbet

  • Overvåge mediebilledet, håndtere pressehenvendelser og stå for koordinering og med talspersoner
  • Opsøge historier, skrive indlæg, beredskaber, pressemeddelelser og budskabspapirer
  • Udvikle budskaber og sikre synlighed i medierne om vores prioriterede indsatser
  • Få historier ud over rampen, om det så er i et tweet, et opkald eller i en pressemeddelelse.
  • Besvare henvendelser fra pressen, udarbejde beredskaber, faktaark mv.
Om dig

  • Du har en relevant journalistisk uddannelsesmæssig baggrund. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et departement eller bureau
  • Du har politisk tæft og en stærk journalistisk værktøjskasse.
  • Du har en god forståelse af både lokal-, regional- og landsdækkende presse, har et stort og solidt journalistisk netværk.
  • Du tænker naturligt klassisk pressearbejde sammen med indsatser på web og sociale medier og kan levere relevant indhold på tværs af medier og platforme.
  • Du er god til at samarbejde, er en holdspiler og en god kollega, der tager ansvar og følger dine opgaver til dørs.
Om os

Banedanmark er en styrelse under Transport- og Boligministeriet med over 2.500 medarbejdere. Vores hovedkontor ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele Danmark. Vi har ansvaret for den danske jernbane. Det betyder, at det er os, der styrer togtrafikken og informerer om den på skærme og højttalere på stationerne på fjernbanen.

Vi vedligeholder banen og udfører milliardstore jernbaneprojekter, der til sammen er med til at forme fremtidens jernbane. Du bliver en del af en spændende styrelse, som tiltrækker sig stor opmærksomhed fra både politikere og borgere. Tempoet i hverdagen kan være højt med korte frister, så det er en fordel, hvis du trives med at være et sted, hvor der hele tiden sker noget.

Du arbejder tæt sammen med dine kolleger i Presseteamet, og referer til Kommunikationschefen og bliver en del af Kommunikationsafdelingen med 20 engagerede og dygtige kollegaer.

Løn

Hvis du er akademiker, ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Hvis du er journalist, ansættes du i forhold til overenskomsten for journalister i staten.

Information og ansøgning

Arbejdspladsen er Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København K. Du kan læse mere om os på www.banedanmark.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikationschef Katja Dahlberg på kdhl@bane.dk eller tlf. 3119 3244.

For at søge stillingen klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne. Vi skal have din ansøgning, eksamensbeviser og CV senest den 18. oktober kl. 23:59.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.