Pricing Consultant
Vil du være med til at udnytte digitalisering til at skabe kundeværdi og effektivisering på tværs af lande og kundesegmenter? Vi søger dig, som er erfaren inden for prissætning, til at hjælpe os på digitaliseringsrejsen af prissætning af vores produkter samt understøttende systemer. Du vil få en bred kontaktflade i organisationen, og det er derfor vigtigt, at du har gode kommunikations- og koordineringsevner.
Som en del af vores globale salgsfunktion vil du fortsætte arbejdet med at specificere og implementere en professionel digitalisering af vores prissætning. Du vil fungere som en hands-on specialist der har fokus på global prissætning af produkter og målet er, at vi i løbet af det kommende år benytter systemet i alle datterselskaber og forretningsenheder.
Den globale salgsfunktion ejer, udvikler og vedligeholder de globale salgsmodeller benyttet af vores datterselskaber. Derudover er afdelingen den globale prisfunktion, der udvikler og definerer de globale prisstandarder i tæt samarbejde med vores salgsregioner og andre interessenter.
Primære arbejdsopgaver
- Udvikle og vedligeholde vores prismodeller i tæt samarbejde med kollegaer fra vores internationale organisation
- Fungere som en global partner for vores datterselskaber samt sætte standarden som understøtter prissætningsagendaen
- Tæt samarbejde med forretningsenhederne på prissætning inklusive dybdegående prisanalyser af markeds- og konkurrenceforhold
- En aktiv deltager i specifikationen af LINAK Configure/Price/Quote (CPQ) systemet, der supporterer LINAK målsætning om en måde at arbejde med emnet på
- Central i arbejdet med at integrere CPQ med andre systemer såsom CRM, ERP og PLM
- Træning af brugerne i vores salgsorganisation
Du:
- har deltaget i implementering af prismodeller i en international virksomhed
- har en god digital- og forretningsprocesforståelse
- har gerne erfaring med Microsoft D365 samt er velbevandret i Excel
- har et drive og lyst til at arbejde selvstændigt med varierende teams
- har gode kommunikationsevner
- behersker både engelsk og dansk på forretningsniveau
- har lyst til nogle rejsedage om året
Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en del af en afdeling med store muligheder for indflydelse og påvirkning. Desuden får du mulighed for at sætte dit eget præg på løsningerne og være en del af rejsen for LINAK mod en endnu højere grad af kundeorientering og kundetilfredshed.
Du tilbydes en rolle i en virksomhed, der prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvor du er omgivet af erfarne og fagligt stærke kolleger i en team-orienteret kultur, der sætter samarbejde og fleksibilitet i højsædet.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Olav Rindalsholt på telefon 24280399.
Vi vurderer ansøgninger løbende, og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og ikke fastsat af LINAK.
LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg
Læs mere om karrieremuligheder på LINAK CAREER siden eller få flere informationer om vores produkter og arbejdsmetoder på ACTUATOR ACADEMY platformen.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk