Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Privatkunderådgiver til Jutlander Banks afdeling i Viby

Intelligent Advice søger, for vores kunde Jutlander Bank, en faglig velfunderet og engageret Privatkunderådgiver til bankens afdeling i Viby.

Viby er et spændende område der, ligesom afdelingen, er i rivende udvikling. I afdelingen er der fokus på vækst og tilgangen af nye solide kunder er stærk stigende. Der lægges især vægt på gode relationer samt en høj grad af kundetilfredshed.

Derudover går afdelingen, ligesom resten af Jutlander Bank, målrettet efter at blive opfattet som værende Danmarks mest personlige og tilgængelige bank. Med ærlig og konstruktiv rådgivning, der er baseret på en personlig tilgang til den enkelte kunde, tror de på, at de kan lykkes med den ambitiøse vision.

Til, i samarbejde med det nuværende engagerede team, at gennemføre væksten, søges en kompetent og engageret Privatkunderådgiver.

Om dig

  • Du evner at arbejde selvstændigt, og forstår samtidig vigtigheden af at være en god kollega i en teambaseret og flad organisation, hvor beslutningsvejene er præcis lige så korte som de syner.

  • Du er uddannet indenfor den finansielle sektor, har en god forretnings- og kreditmæssig forståelse.

  • Du forstår med din baggrund at komme "hele vejen rundt" omkring kunden for derigennem at give den bedste sparring.

  • Du stortrives i en stilling, hvor du via pleje af eksisterende kunder, gode relationer og netværk, arbejder med at opsøge og tiltrække nye attraktive i området.

Jutlander Bank tilbyder dig

  • Du tilbydes et selvstændigt og spændende job, hvor du vil indgå i et fagligt kompetent og ambitiøst team, der er kendetegnet ved et godt uformelt arbejdsmiljø med fleksible og vide rammer.

  • Du får mulighed for, at arbejde med en attraktiv privatkundeportefølje hvor der er gode muligheder for at skabe synlige resultater

  • Du vil have gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

  • Du skal i samarbejde med pt. 10 dygtige og engagerede kollegaer, bidrage til at sikre fuld implementering og efterlevelse af bankens strategi i Viby afdelingen.

  • Du tilbydes en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer.

Om Jutlander Bank

Jutlander Bank blev skabt i 2014 ved en stærk, ligeværdig fusion mellem Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro.

Ved fusionen var det vigtigt, at den lokale handlefrihed og det lokale tilhørsforhold blev bevaret. Disse tanker udgør i dag fortsat en væsentlig del af Jutlander Banks værdier.

Jutlander er latin og betyder "jyde" - sådan er baggrunden i dag en del af deres navn.

Se mere på www.jutlander.dk

Bankens kundeløfter er,

”Vi siger det som det er”!

”Vi går målrettet efter at blive opfattet som værende Danmarks mest personlige og tilgængelige bank. Med ærlig og konstruktiv rådgivning, der er baseret på en personlig tilgang til den enkelte kunde, tror vi på, at vi kan lykkes med den ambitiøse vision”

Ansøgning og tidsplan

Der bliver løbende afholdt samtaler


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her