Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Proaktiv og udadvendt økonomimedarbejder til Vejdirektoratet

Kan du se dig selv i en stilling, som både rummer drift og udvikling? Og har du lyst til at arbejde med regnskab, kontrol- og udviklingsopgaver i et energisk og engageret regnskabsteam? Så har vi jobbet til dig.

Dine opgaver Du vil få en spændende og afvekslende hverdag, hvor dine arbejdsopgaver blandt andet vil bestå af:

  • Kreditor- og debitor bogføringer herunder kvalitetssikring af forretningens konteringer
  • Vedligehold af kreditor- og debitorstamdata, samt masterdata i El- og telefondatabase
  • Kreditor- og debitorstyring herunder rykkerprocedure
  • Vedligeholdelse af stamdata og automatiseringsprocesser
  • Kontrol af rejser og udlæg, afstemninger af balancekonti og leverandørkontoudtog
  • Udarbejde og vedligeholde instrukser og vejledninger og holde dig orienteret i de statslige retningslinjer på området
  • Optimering af forretningsgange og processer
En væsentlig del af din hverdag vil være support både internt og eksternt, som både sker ved besvarelse af mails og pr. telefon, da vi vægter den personlige kontakt højt.

Din profil Du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor regnskab – du er f.eks. kontoruddannet med speciale i regnskab eller økonomi. Du har erfaring fra en økonomiafdeling, gerne indenfor en offentlig organisation. Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til SAP.

Du har gode IT-kundskaber, og er en erfaren bruger af Office-pakken herunder særligt Excel, som du kan benytte som en naturlig del af din hverdag.

Du bliver en del af et team, hvor vi er fælles om opgaveløsningen. Det er derfor vigtigt, at du trives som teamplayer og arbejder for teamets succes. Der vil være en del udviklingsopgaver, hvor det er vigtigt, at alle i større eller mindre omfang er involveret. Du skal derfor også kunne trives med nye opgaver og samarbejde på tværs, både med finansteamet og resten af organisationen.

Som person er du udadvendt, positiv og proaktiv. Du tilegner dig gerne ny viden og kommer med input til forbedring af de nuværende processer.

Om os Du bliver en del af en organisation, som gerne vil være de bedste til økonomistyring i Staten. Økonomiserviceteamet består af 4, snart 5, økonomimedarbejdere og er en del af Regnskabsafdelingen, der herudover også består af et Finansteam.

Regnskabsafdelingen har fokus på automatiseringer og effektiviseringer, f.eks. via makroer og optimal brug af vores økonomisystem. Du vil blive en vigtig del af udviklingen af afdelingens set-up, hvor samarbejde og service står højt på dagsordenen.

Du bliver ansat i Vejdirektoratets økonomiområde, der består af 5 ledere og ca. 45 dygtige og dedikerede medarbejdere. Hverdagen er præget af store og små udfordringer og i perioder højt tempo. Vi lægger stor vægt på et godt og konstruktivt samarbejde med respekt for den enkeltes input.

Vejdirektoratet tilsigter generelt en god balance mellem arbejdsliv og fritid, blandt andet gennem flekstidsordning.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen for Regnskab, hvor du ansættes i Økonomiområdet på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

Læs mere Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Zanne Tømming på mailadresse zat@vd.dk.

Er du interesseret? Send din ansøgning senest den 15. april 2020

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.