Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Proaktiv Sælger med teknisk flair og store salgsambitioner søges til personregistreringssegment

ATKI ønsker at styrke sin position på det danske marked, indenfor personregistrering, og udvider derfor salgsteamet med en nyoprettet stilling. Kan du lide opsøgende salg og føler du dig tryg ved at planlægge din egen arbejdsdag? Kan du smile gennem telefonen og booke dine egne møder? Har du flair for at omsætte tekniske løsninger til noget kunden kan forstå? Har du mod på at udbygge et nystartet segment, både hvad angår kunder men også de rigtige løsninger? Kan du lide at kommunikere med forskellige faggrupper? - så er du måske vores nye kollega i salgsafdelingen.

Vi søger
Vi søger en stærk salgsressource, der brænder for sine kunder, som sætter en ære i at finde løsninger til personregistrering som teknisk og brugermæssigt lever op til kundernes forventning.

Vi giver dig ansvaret for salg af personregistrering (tælling af personer, heatmap, kønsbestemmelse etc.) hos offentlige og private kunder via forskellige salgskanaler.
Du skal være med til at drive vores webshop (små løsninger, butikker mm) , drive vores cloudløsning til mellemstore kunder (travbaner, museum, slotte, parker, bytorve, gågader, forlystelsesparker mm) samt være med til at udvikle markedet for større kunder (storcentre, lufthavne, togstationer mm).

Du vil modtage oplæring af eksisterende løsninger og skal have mod på at arbejde videre med nye muligheder, i samarbejde med vores forretningsudvikler, marketingsansvarlige samt udviklingsteam.

Du har en vis teknisk forståelse således at du kan guide kunden samt oversætte kundekrav til tekniske krav.

Du skal være målrettet, initiativrig og ambitiøs med et højt drive, og have lyst til at arbejde med opsøgende salg.
Du planlægger og booker selv dine kundebesøg.
Du får base på kontoret i Næstved, men kan også køre ud hjemmefra.


Dine arbejdsopgaver
- Udarbejdelse af salgs- og marketingsplan samt mødebooking
- Forberedelse til kundebesøg, opfølgning og generel kundepleje
- Tilbudsskrivning og -bekræftelser samt ordrehåndtering
- Planlægning og deltagelse ved afholdelse af workshops
- Deltagelse på interne salgsmøder
- Messedeltagelse ca. 2 gange om året
- Input til nye funktioner, krav og muligheder til løsningerne.

Vi har højt til loftet i forhold til frihed under ansvar, fleksibilitet og forskellighed, og derfor kan dine idéer og tanker - bygget på din personlighed og faglighed, skabe stor værdi for os.

Du ser muligheder frem for begrænsninger og planlægger din egen arbejdsdag i en af branchens førende virksomheder. Du bliver ansat med udgangspunkt i dine kompetencer og din personlighed.

Vi forventer, at:
- Du har erfaring med opsøgende salg
- Du har teknisk forståelse og kan forstå kundernes udfordringer og behov
- Du er initiativrig og har handlekraft - er smilende og tillidsvækkende
- Du arbejder selvstændigt/struktureret og kan planlægge din egen arbejdsdag
- Du er tryg ved opsøgende salg og kundemøder
- og klar til at 'sparke døre ind'

 Vi tilbyder
En professionel og spændende arbejdsplads, hvor du vil dele kontor med kollegaer som du kan dele erfaringer og ideer med.

Vi er pt. 8 medarbejdere i salgsafdelingen, der håndterer alt indenfor salg og marketing. Vi sætter en ære i at yde god service og kvalitet. Vi værdsætter en gensidig respekt og at have det sjovt i hverdagen med humor og god kommunikation.

Vi tilbyder, en fast grundløn med en attraktiv provisionspakke. En god pensionsordning, kørselsgodtgørelse og frokostordning.

 Interesseret? Så grib muligheden
 Har du spørgsmål så kontakt Erik Damgaard tlf. 3121 5101.
Læs mere om os på www.atki.dk

 

Sådan ansøger du

Send os din ansøgning samt dit CV til Mia Butzbacker på mia@atki.dk - og start i nyt job hurtigst muligt eller efter aftale.

Vi inviterer løbende til samtaler      

Ansøgningsfrist: 25. september 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.