Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Procesarbejde, ledelsesstøtte og facilitering - er det lige dig?

Procesarbejde, ledelsesstøtte og facilitering - er det lige dig?

Vores sektion har ansvaret for tværgående koordinering inden for it-området og vi søger en ny kollega. Der er tale om en nyoprettet stilling, som du i høj grad kan være med til at præge, og som du kan udvikle dig i. Du skal kunne drive selvstændige opgaver og lede mindre projekter, mens du samtidig bidrager til at løse sektionens fælles opgaver eksempelvis diverse kommunikationsopgaver.

Om os

Som led i en ambitiøs udviklingsdagsorden har FE en målsætning om at blive en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige efterretningstjenester.

FE har tre hovedopgaver:

  • Vi er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste.

  • Vi leder og kontrollerer den militære sikkerhedstjeneste og er national sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsministeriets område.

  • Vi varetager funktionen som national it-sikkerhedsmyndighed, netsikkerhedstjeneste og myndighed for informationssikkerhed og beredskab i telesektoren.

Vores opgave er at indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske militære enheder og andre, som er udsendt til løsning af internationale opgaver.

Om stillingen

Du vil få ansvaret for en bred vifte af opgaver inden for processer, projekter samt opgaver, som understøtter ledelsen på it-området. Det, som du vil arbejde med, er blandt andet:

  • Kortlægning og optimering af it-processer og arbejdsgange.

  • Statusrapportering og porteføljestyring.

  • Ledelse af mindre projekter inden for it-området.

  • Gennemførelse af forandringsprocesser.

  • Kommunikationsopgaver eksempelvis intranetnyheder, som når helt ud over rampen.

  • Medvirke til at opbygge it-afdelingens Service Management kompetencer.

I sektionen arbejder vi med en kombination af selvstændige ansvarsområder samtidig med, at vi dækker ind for hinanden. Vi er drevet af nytænkning og kreativitet, og vi arbejder ofte på tværs af fagligheder.

Om dig

Din baggrund er ikke så vigtig, men vi forventer at du har mindst 3 års erfaring med følgende:

  • Projekt- og forandringsledelse – certificering er en fordel.

  • Organisationsudvikling.

  • Facilitering

  • Resultater i forhold til proceskortlægning - og optimering inden for det offentlige eller det private gennem forankring.

  • Kommunikationsopgaver eksempelvis taleskrivning og afrapportering.

Jobbet vil passe til dig, som kan balancere proces og resultat og som naturligt tager teten. Du foretrækker at løse opgaver i dialog med samarbejdspartnere og opbygger naturligt et godt netværk i organisationen. Du spotter udviklingspotentialer og sikrer at ændringerne bliver landet de rigtige steder i organisationen. Du ved, hvordan du skal målrette din kommunikation i skrift og i tale til interessenterne og er en naturlig ambassadør for procesarbejdet. Din tilgang er, at processer handler mest om, hvordan mennesker arbejder og meget lidt om svømmebanediagrammer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst. Stillingen besættes som fx specialkonsulent eller lignende alt efter dine kvalifikationer og faglig baggrund. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes. Stillingen rummer pligt til kortvarige udsendelser til udlandet. Som en del af ansættelsesprocessen, skal du være indstillet på at gennemføre en faglig test.

Arbejdssted

Forsvarets Efterretningstjeneste, Dragør.

Ansøgning

Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse skal sendes via ansøgningsknappen nedenfor.

Vi skal have din ansøgning senest den 13. maj 2018. Vi forventer at samtaler holdes i uge 20 og 21.

Yderligere oplysninger

Forventet ansættelsestidspunkt er 1. september 2018.

Du kan få nærmere oplysning om stillingen ved at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2212

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

På www.fe-ddis.dk finder du FE´s beretning, som er det sted, hvor du får det mest detaljerede indblik i FE´s opgaver, metoder, medarbejdere og FE som arbejdsplads. Her kan du også finde andre produkter, bl.a. FE´s årlige risikovurderinger, situations- og trusselsvurderinger samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.



Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her