Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Procesoperatør søges til Koppers i Nyborg

Jobbet:

Du skal indgå i vores team af 4 dygtige procesoperatører, som arbejder på daghold på vores anlæg til blanding af brændstofadditiver.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i bl.a.:

  • Blanding af additiver i henhold til planlægning og blanderecepter.
  • Tapning af færdigvarer i tromler og containere.
  • Prøvetagning og lagerkontrol.
  • Modtagelse og udlevering af varer (vej- og bane).

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet procesoperatør eller tilsvarende, alternativt har erfaring fra en lignende stilling og mod på at tage procesoperatøruddannelsen (ca. 2½ år).
  • Har truckcertifikat B eller mulighed for at erhverve det.
  • Har et ADR/IMDG/RID farligt gods kursusbevis eller mulighed for at erhverve det.
  • Taler og forstår dansk, engelsk og tysk, så du kan kommunikere med udenlandske transportører.
  • Har et grundlæggende kendskab til IT og er i stand til at påtage dig administrative opgaver i mindre omfang.
  • Er ansvars- og kvalitets- og detaljebevidst med et godt overblik.
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager konstruktivt til opgaveløsninger.
  • Er åben, ærlig og mødestabil samt en god og hensynsfuld kollega.

Vi kan tilbyde:

  • En god arbejdsplads med stor fokus på sikkerhed, miljø og kvalitet.
  • Attraktive løn- og arbejdsforhold i henhold til Industriens Overenskomst og lokalaftaler samt sundhedsforsikring og andre personalegoder.

Ansøgning:

  • Upload din ansøgning bilagt CV og relevante uddannelsesbeviser på https://portal.lessor.dk/ats/ats.html#/koppers/postings/32.
  • Sidste ansøgningsfrist er 28. februar 2021. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Modtagne ansøgninger behandles løbende, og sagen lukkes, når vi har en egnet kandidat.
  • Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til driftsmester Flemming Rasmussen på telefon 63 31 31 81.

Virksomheden:

Koppers er i konstant udvikling, og vi forventer, at vores medarbejdere er fleksible, omstillingsparate og trives med, at det af og til skal gå hurtigt. Vi synes, det er vigtigt at være glad for at gå på arbejde, og at alle føler sig som en del af teamet og samarbejder om at give både kolleger, kunder og andre forretningsforbindelser en god oplevelse hver dag. Nogle af de værdier, vi dagligt gør vores bedste for at leve op til, er: kundefokus, ansvarlighed, omhu, respekt, samarbejde, sikkerhed og miljø.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.