header background shadow

Jobformidler siden 1978

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!

Stillingen kan ikke længere søges via Ofir.
Lantmännen Schulstad A/S

Procesoperatørelev

Lantmännen Schulstad A/S

Lantmännen Unibake Danmark er en del af Lantmännen Unibake, som er en førende international bagerikoncern med ekspertise inden for frosne og friske bageriprodukter til foodservice- og detailmarkedet. Lantmännen Unibake driver bagerier i flere europæiske lande og er ejet af svenske landmænd via Lantmännen koncernen. Virksomheden har 6 bagerier og 3 distributionsterminaler i Danmark, beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere og omsætter årligt for ca. 2 mia. DKK. Lantmännen Unibake Danmark er specielt kendt for varemærkerne Schulstad, Det Gode, Levebrød, Hatting og Schulstad Bakery Solutions.

 

Procesoperatørelev hos Danmarks førende brødproducent

Kickstart din karriere som procesoperatørelev hos Danmarks førende brødproducent

Elsker du teknik og store produktionsmaskiner – og drømmer du om en spændende og udfordrende karriere i ”superligaen” af dansk fødevareproduktion? Så håber vi, at du vil spille med på vores hold! Vi søger nemlig fem super engagerede og motiverede procesoperatørelever i Lantmännen Unibake Danmark, hvor vi står bag stærke brands som Schulstad, Hatting og Levebrød.

Vi søger fem procesoperatørelever i Avedøre, Holstebro, Pandrup og Hatting med start primo 2017.

Vi forventer, at du som minimum har været igennem erhvervsskolernes grundforløb 1. Du er selvstændig, nysgerrig og god til at tage initiativ - og samtidig har du lyst til at arbejde i teams. Vi er nemlig en virksomhed i rivende udvikling, hvor tingene går stærkt - og vi tror på, at vi er bedst, når vi arbejder sammen.

Vi passer godt på dig
Hvis du bliver elev hos os gør vi alt, hvad vi kan for at passe på dig og sørge for, at du bliver en succes. Det betyder blandt andet, at vi giver dig en attraktiv elevløn under uddannelsen, stiller nødvendigt udstyr som bærbar firma PC til rådighed og giver dig en mentor, så du får personlig rådgivning og sparring under uddannelsen.

Samtidig har vi skruet uddannelsesforløbet sammen, så du lærer alt det, du har brug for som procesoperatør til bagerindustrien undervejs. Derudover kommer du til at lære vores virksomhed og produktion godt at kende på tværs af afdelinger og fabrikker. Det betyder blandt andet, at vi sørger for, at du kommer ”på udveksling” til en anden afdeling og en anden fabrik, der producerer noget andet, end den fabrik, du er tilknyttet.

Uddannelsesforløbet i store træk
Uddannelsen til procesoperatør tager fire år, og veksler mellem skole- og praktikophold. Vi uddanner procesoperatører med bagerprofil på EUC Lillebælt i Fredericia og Kold College i Odense.

I praktikperioden får du lov til både at prøve at arbejde på skiftehold og i andre afdelinger, så du får et indblik i, hvordan produktion, arbejdsgange og personalemæssige forhold fungerer andre steder i virksomheden. Vi giver dig løbende mere og mere ansvar i takt med, at du bliver klar til at løfte opgaven.

Uddannelsen giver dig et dybt indblik i brødproduktion på en stor industrivirksomhed, og du bliver specialist i håndværket og teknologien i en strømlinet brødproduktion.

Du kan læse mere om uddannelsen til procesoperatør med bageprofil her

Fælles fremtid
Som procesoperatørelev får du ansvar på lige fod med dine kollegaer. Du bliver en del af en god og dynamisk virksomhed, hvor vi glæder os til at gå på arbejde, og vores tre kerneværdier åbenhed, handlekraft og helhedssyn gennemsyrer hverdagen.

Vi lægger stor vægt på at give dig en god og spændende uddannelse, og vi forventer, at du tager aktivt del i dagligdagen med det ansvar og de opgaver, du får stillet.

Med procesoperatøruddannelsen i hus er der gode udsigter for en fælles fremtid. Har du ambitioner og den rette indstilling, er der gode muligheder for, at du kan forsætte din karriere i Lantmännen Unibake Danmark inden for de områder, der interesserer dig.

Skriv til os!
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning via vores hjemmeside www.lantmannen-unibake.dk – job & karriere.

Hvis du har nogen spørgsmål til stillingen, eller du gerne vil vide mere, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til vores HR-Chef Helle Rasmussen, der kan fortælle dig meget mere om stillingen og vores virksomhed. Du kan fange hende på tlf: +45 61 22 74 27 eller på mail: helle.rasmussen@lantmannen.com

Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Ansøgningsfrist: 12. december 2016
Startdato: Primo 2017
 


Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
22-11-2016
Udløbsdato
20-01-2017
Job-ID
329669751
Jobbets adresse

Lantmännen Schulstad A/S

Hammerholmen 21 - 35

2650Hvidovre

Danmark

Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden