Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Product Line Manager

Selvstændigt produkt linje ansvar i brancheførende innovativ vækstvirksomhed. Har du ledelseskompetencerne og udviklingsværktøjerne til at bringe produktionen til næste niveau?

Det er dit ansvar at gennemføre en produktion indenfor egen produkt linje, der lever op til de vedtagne budgetter og resultatmål. Du bliver ansvarlig for en ’fabrik i fabrikken’ med bredt helheds fokus på sikkerhed, kvalitet, levering, kostbesparelser og trivsel. Din performance er målbar, og du får hver måned et fuldt regnskab for egen produkt linje. Du har derfor gode muligheder for at følge resultatet af din ledelse og udvikling af ansvarsområdet. Du arbejder med afsæt i en matrix organisering og har direkte ledelse af key account manager, kvalitetstekniker og teamleder for produktionen, samt indirekte ledelse af 28 produktionsmedarbejdere, der holder produktionen i gang 6*24 timer/uge. Dine produkter er blandt andet større tandhjul til vindmøllebranchen.

Dine opgaver
Du sikrer at virksomhedens strategi implementeres i produktion og de understøttende funktioner. Du omsætter strategien til konkrete handlingsplaner og arbejder analytisk og vedholdende med eksekvering af tiltag. Det er dit ansvar, at organisationen er veluddannet, kender dens ansvar og roller, samt at den er topmotiveret til at præstere gode resultater. Du refererer direkte til COO.

Dine opgaver kan blandt andet være:

  • Udarbejdelse af budget for produkt linjen, opfølgning og korrigerende actions

  • Fastlægge og sikre kendskab til mål, planer og resultater, opfølgning og korrigerende actions

  • Ledelse og udvikling af produkt linjen

  • Sikre kapacitetstilpasning til vækstmål

  • Udvikle medarbejdere, trivsel og arbejdsmiljø

  • Ansættelser og afskedigelser

  • Sikre værdiskabende samarbejde med sikkerhedsorganisation og tillidsrepræsentant

Dine kvalifikationer
Du har formentlig en uddannelse som industritekniker eller lignende kombineret med en teoretisk uddannelse som tekniker eller ingeniør, og har gennem tidligere jobs fået erfaring med spåntagende bearbejdning. Du kan have arbejdet som produktionsleder eller fabrikschef og har haft ansvar for både timelønnede og funktionærer. Du har gennem disse ledelsesjobs vist, at du kan skabe solide resultater gennem en resultat-, forretnings- og helhedsorienteret fokusering. Du må meget gerne have erfaring fra vækstvirksomhed og dermed forståelse for at gribe de muligheder, der opstår i en innovativ vækstvirksomhed. Har du erfaring med Lean, er det en klar fordel, da du blandt andet kommer til at arbejde med forbedringskultur, tavlemøder, OEE osv. Du trives med at arbejde analytisk og kan på en struktureret og forståelig måde give dine medarbejdere overblik over status og mål. Du er derfor kommunikativ, inspirerende, motiverende og forstår at samle folk så de løfter i flok og så der skabes udvikling. Erfaring med kvalitetsledelse herunder kundeauditeringer er en fordel. Du skal være godt kommunikerende på dansk og engelsk såvel skriftligt som mundtligt.

Om Niebuhr Gears A/S
Niebuhr Gears er en af Skandinaviens førende producenter af tandhjul. Der er 130 engagerede medarbejdere i Ikast og 56 medarbejdere i Kina. Alle arbejder engageret og har fokus på løbende udvikling af virksomheden. Igennem de senere år er der indført Lean i Niebuhr, og det har givet en god og givende arbejdsdag. I Niebuhr er medarbejderudvikling i fokus, og der tilbydes mange personalegoder, bl.a. kantineordning og mange forskellige aktiviteter igennem personaleforeningen. Bygningerne er moderne og der sættes pris på, at produktionsfaciliteter er præsentable og giver det bedst mulige arbejdsmiljø. Se mere her: niebuhr.dk

Send din ansøgning
Send din ansøgning til pro&co allerede i dag, via knappen ”Søg stillingen”. Ansøgningerne behandles løbende.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her