Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Product Manager - Consumables

Til Jørgen KRUUSE A/S søger vi en fagligt stærk Product Manager. Du bliver ansvarlig for nogle af markedets bedste produkter til veterinærsektoren i en global virksomhed med store vækstambitioner.


Virksomheden
Jørgen KRUUSE A/S leverer produkter og værdiskabende løsninger, så dyrlæger får de mest optimale betingelser i forhold til diagnostik og behandling af dyr. Vi er drevet af en sand passion for dyr og vores fokus er på dyrenes velbefindende før, under og efter besøget hos dyrlægen.

KRUUSE indgår i den amerikanske koncern Covetrus, der er en af verdens største udbydere af animalcare produkter og services til veterinærklinikker, og koncernen beskæftiger i alt 5.500 medarbejdere world wide. Vores hovedkontor ligger i Langeskov på Fyn og har totalt 250 ansatte inklusive datterselskaber i Sverige, Norge, England, Polen og Kina.

Den unikke KRUUSE-kultur er udviklet gennem en 125 år lang firmahistorie, hvor værdier som troværdighed, ansvarlighed og respekt er gået hånd-i-hånd med ufravigeligt høje krav til kvalitet, service og faglighed. Det har skabt den stærke, globale brand- og markedsposition, vi har i dag. En position, som sammen med innovation, internationalisering og et sundt og inspirerende arbejdsmiljø, skal sikre fortsat udvikling og succes for både medarbejdere og virksomhed.

Læs mere på www.kruuse.com


Baggrund
KRUUSE er midt i en markant udviklings- og vækstproces, hvor der blandt meget andet er fokus på optimering af processer, implementering nye arbejdsgange og en øget global orientering. Product Management skal bl.a. supportere den globale vækststrategi via skarp kategoriudvikling og -styring, fagligt og kommercielt velfunderet produktudvikling samt et tæt integreret samarbejde med marketing og salg.


Stillingen
Til at styrke PM-organisationen søges en ny Product Manager, som får ansvaret for flere store produktkategorier indenfor forbrugsartikler (bl.a. kanyler, sprøjter, infusionssæt, katetre, tilbehør o.m.a.). Stillingen refererer til virksomheden Group Product Manager og indgår i en afdeling med pt. 7 kollegaer. PM-afdelingen er en del af Innovation & Marketing, og har tæt samarbejde med både interne og eksterne stakeholders.

De centrale ansvars- og arbejdsområder er bl.a.:

  • Sikring af et altid optimalt produktprogram både kommercielt, markedsmæssigt og i forhold til den overordnede produkt- og brandstrategi.
  • Dynamisk kategoristyring bl.a. via fokus på produkt-livscyklus og brug af relevante procesmodeller.
  • Løbende produktudvikling og sortimentstilpasning.
  • Agere som den faglige og vidensmæssige "champion" inden for produktområderne.
  • Sikre bedst mulig lønsomhed bl.a. via prissætning og sortimentssammensætning.
  • Tæt samarbejde med marketing omkring produktinformation, nyhedslancering, kampagneplaner mv.
  • Tæt samarbejde med salgsafdelinger omkring kundebehov, markedsindsigt, feedback mv.
  • Information til og træning af salgsstyrken og udvalgte nøglekunder (distributører).
  • Tæt samarbejde og koordinering med bl.a. indkøb, kvalitet og leverandører.


Kandidaten
Stillingen som Product Manager kræver, at du har solid faglig indsigt i dine produktkategorier, at du har et stærkt kommercielt fokus og en høj grad af struktur og detaljeorientering i din arbejdsstil. Du skal samtidig være proaktiv og udadvendt, så du trives i en rolle med mange kontaktpunkter og behov for stor aktionsorientering fra din side.

Konkret lægges der vægt på, at du:

  • Har nogle års erfaring som dyrlæge inden for smådyr eller heste - gerne med fokus på intern medicin - eller alternativt relevant erfaring fra human-sektoren, som matcher produktkategorierne.
  • Har stor indsigt i produkter og anvendelse inden for de nævnte områder.
  • Kan tage ejerskab og drive udviklingsorienteret og kommercielt funderet product management af dine kategorier.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner og er en naturlig relationsbygger.
  • Er ambitiøs for dine ansvarsområder og motiveres af at dine indsatser skaber vækst og resultater.
  • Er struktureret, detaljeorienteret og talstærk samt er i stand til at håndtere store informations- og datamængder uden at miste overblikket.
  • Er i stand til at rejse op til 25 dage årligt ifm. messer samt leverandør- og kundebesøg.

Høj faglighed inden for de nævnte områder er et must, mens erfaring med product management er en stor fordel men ikke et krav. Det er afgørende, at du kan se dig selv tage ejerskab for dine produktkategorier og være en proaktivt drivende kraft i den løbende udvikling af dem.

Vi lægger vægt på, at du som person er åben, nysgerrig, opsøgende og kommunikerende samt at du motiveres af at have en stor daglig kontakt- og samarbejdsflade både internt og eksternt.


Øvrige forhold
Sprog: Dansk og engelsk i skrift og tale.
IT: Gode IT-kompetencer, minimum Office-pakken og relevant ERP-system.
Gage: Fast løn, pension og sundhedsforsikring.
Øvrige: Mobil, PC, Internetforbindelse.


Bopæl og personlige forhold
Ideelt max en times kørsel fra HQ - kan fraviges for rette kandidat.


Ansøgning
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.