Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Product owner/Forretningsspecialist

Product Owner/Forretningsspecialist – med speciale indenfor Økonomisk Styring og Rapportering

 

Om os

Kan du bidrage med engagement og kompetencer, har du nu muligheden for at blive en del af ét af Danmarks største IT- og softwarehuse, og være med til at præge udviklingen af effektive it-løsninger til den offentlige sektor. Har du styr på arbejdsprocesserne indenfor økonomi, gerne suppleret med viden fra andre forvaltningsområder og specielt lønområdet i den offentlige sektor – så læs videre.

KMDs økonomiprodukter er allerede taget i brug hos vores offentlige kunder - og er utrolig efterspurgte. Derfor har vi nu brug for at øge vores bemanding, så vi kan få yderligere kapacitet til at udbygge og videreudvikle produkterne.

 

Om jobbet

Til Aalborg søger vi en Product Owner – forretningsspecialist/udvikler med en bred og dybdegående faglig indsigt i økonomiområdet. Det er ikke en betingelse, at du har teknisk indsigt i SAP og BW platformen som benyttes indenfor forretningsområdet – men det vil være en fordel. Du skal sammen med vores product managers og udviklere indgå i videreudviklingen af vores produkter indenfor økonomisk styring. Produkterne spænder bredt fra vores rapporteringsplatform til budgetløsning, forventet regnskab, forhandling og øvrige produkter indenfor økonomisk styring.

 

Om dig

Du kommer til at indgå i et team af dygtige Product Owners/forretningsudviklere indenfor økonomisk styring. Som Product Owner får du det faglige ansvar for at bidrage med teoretisk og praktisk viden indenfor økonomiområdet samt tværgående produkter indenfor økonomisk styring. Det er vigtigt, at du får kundernes hverdag inddraget i projekterne, idet du skal medvirke til at indsamle og skabe overblik over kundernes behov og ønsker, så vi får skabt løsninger som tilgodeser kunderne. Du skal udbygge og pleje relationer og netværk såvel internt som eksternt. Du skal være sparringspartner i interne projekter for vedligeholdelse og nyudvikling af produktporteføljen. Du har en evne til at se trends og udviklingsmuligheder før alle andre.

 

Du kan have en baggrund i den offentlige eller private sektor, og gerne have en videregående udannelse. Det er vigtigt, du har indsigt i de arbejdsprocesser som findes indenfor økonomiområdet – specielt indenfor rapportering og gerne med viden fra andre områder. Du arbejder måske i en central økonomisk funktion i en kommune i dag eller tilsvarende stilling i den private sektor.

Du er hurtig til at lære og sætte dig ind i nye områder. Du er ambitiøs, initiativrig, engageret og dynamisk – og du skaber respekt omkring dig. Du er naturligvis også kvalitetsbevidst og forstår at nå resultater i et kompetent og motiverende samarbejde med andre specialister.

 

Du har tæft for at gennemskue og strukturere komplekse problemstillinger – og både lyst og evner til at arbejde i teams med andre fagligt og teknisk dygtige kollegaer. Du er forretningsorienteret, selvstændig, beslutningsdygtig, har overblik og så har du en masse idéer, som bare venter på at blive ført ud i livet. Dine kollegaer spørger dig ofte til råds i forbindelse med komplicerede spørgsmål.

 

Love it_Live it

KMD samler på kompetente medarbejdere og vi går op i at flytte vores forretning fremad, og det sker kun, hvis vi har kompetente medarbejdere, der sætter udvikling højt. Vores kunder skal nemlig have de bedste it-løsninger. Du har nu muligheden for at være med. Siger du ja til kompetence- og karriereudvikling i et job som Product Owner, så send din ansøgning til os.

Vi tilbyder en afvekslende hverdag med arbejde i projekter af forskellige størrelser i et kreativt og innovativt arbejdsmiljø. Du får et udfordrende job i et forretningsområde, der i de kommende år vil gennemgå en rivende udvikling. Vores fokus er på forretningen, og vi vægter initiativ og omstillingsparathed højt. 

 

Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat – så hold dig ikke tilbage, hvis du mener, at det er dig!

 

Vil du vide mere?

 

Hvis du har uddybende spørgsmål, så kontakt Senior Head of Departments, Kenneth W. Hansen på telefon 22 10 39 86 eller keh@kmd.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her