Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Produktionschef

Produktivitetsforbedring
Du bliver medlem af fabriksledergruppen og får ansvaret for en produktion med mere end 200 mand, herunder 7 mellemledere med funktionsansvar for de enkelte produktionsafsnit og for indkøbet af indirekte produktionsmateriel samt en værktøjsansvarlig. Den helt centrale udfordring er at øge produktiviteten. Topledelsen har igangsat en pragmatisk leanrejse, og ud over at være ansvarlig for eget funktionsområde bliver du medansvarlig for, at de tværorganisatoriske snitflader optimeres.

Forandringsledelse
Et centralt mål bliver at forbedre ”first time through” raten. I tæt samarbejde med organisationen arbejder du systematisk med at identificere alle optimerings-/forbedringspotentialer - flow, processer, automatisering, investeringer, vedligehold, leverandørkvalitet, dokumentation etc. Det bliver dit ansvar at prioritere, drive forandringsprocesserne og motivere din organisation for de nye tiltag, som gennemføres. Ud over at anvende en systematisk og målstyret tilgang bruger du dig selv som ledelsesværktøj for at sikre fremdrift samt opbakning til mål, handlingsplaner og dig selv som leder.

Dine kvalifikationer
Du har en solid personlig ledelseserfaring, herunder også erfaring med ledelse igennem ledere samt ledelse af faglærte/timelønnede medarbejdere. Enten har du en videregående teknisk uddannelse eller en mellemlang teknisk uddannelse kombineret med mange års meget relevant erhvervserfaring. Du har bevist dine evner som forandringsleder i en produktionsvirksomhed og har med succes arbejdet med leanprincipper samt målstyret, datadrevet ledelse. Måske arbejder du som produktionschef i en mindre virksomhed, måske som teamleder/ produktionsleder for et selvstændigt produktionsafsnit/value stream i en større virksomhed. Du er ambitiøs og ønsker nu at påtage dig et større selvstændigt ansvar som leder for en stor produktionsenhed. Du har minimum 8 års erhvervserfaring og har sandsynligvis erfaring fra en metalbearbejdende virksomhed, en maskinbygger eller en større relevant, moderne produktionsvirksomhed. Engelsk er koncernsproget, og du anvender naturligt IT-værktøjer administrativt og som styringsværktøj.

Du tilbydes
Som produktionschef bliver du en central leder på den danske fabrik og får stor mulighed for at påvirke den ambitiøse vækstplan, Haarslev forfølger. Du kommer til at samarbejde med kompetente og ambitiøse kolleger, hvilket sikrer, at du personligt udfordres, og giver dig mulighed for en stor personlig udvikling.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV. Referencenummer: DK-04547.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Søren Johansen, Mercuri Urval, tlf. 4092 4994.


Haarslev koncernens hovedkvarter er placeret i Haarslev på Nordvestfyn, hvor ca. 400 af koncernens 1.200 medarbejdere arbejder. Koncernen sælger, udvikler, producerer og installerer procesudstyr og komplette anlæg til sine kunder i hele verden og er markedsledende inden for sin industri. Kunderne betjenes fra salgs- og produktionsselskaber i Danmark, Spanien, Brasilien, Tyskland, Kina, Norge, Peru, USA, Malaysia, New Zealand, Indien, Frankrig og Rusland. Som led i det internationaliserings- og professionaliseringsprojekt, som topledelsen har igangsat, skal ledelsen på hovedfabrikken i Haarslev styrkes.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her