Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Produktionsgartner eller person med anden landbrugsfaglig uddannelse søges til stilling i grøntsager og frugt ved Aarhus Universitet Årslev

Ved Institut for Fødevarer i Årslev er der en midlertidig stilling ledig som forsøgsmedarbejder til besættelse af en produktionsgartner eller lignende pr. 15. april 2021.

Arbejdsopgaver
Vi har brug for en gartner, der er har gå-på-mod til at hjælpe med grøntsags- og frugtdyrkning som en del af forskningen ved instituttet. Der er tale om opgaver med pasning, høst og opgørelse af udbytte i mark og på lager. Arbejdet består i etablering af forsøg ved plantning og såning, pasning i form af mekanisk renholdelse, høst og dataregistrering. Der vil være kørsel med traktor og maskiner. For stillingen gælder, at man skal være villig til at påtage sig andet forefaldende arbejde, og at man arbejder som en del af et hold af erfarne forsøgsmedarbejdere.

Kvalifikationer
Ansøgere med en gartneruddannelse foretrækkes, men andre er også velkomne til at søge. Ansøgere med erfaring indenfor økologisk og konventionel grøntsagsdyrkning og/eller frugtavl vil blive foretrukket. Dette gælder også for ansøgere med erfaring i forsøgsarbejde. Sprøjte- og truckcertifikat er en fordel.

Vi søger én der ikke er bange for at kaste sig ud i nye arbejdsopgaver, selvfølgelig efter oplæring og instruktion, i et godt arbejdsmiljø. Sans for præcist arbejde er også vigtig, da forskning kræver nøjagtighed i forsøgsudførelsen. Der vil også blive lagt vægt på erfaring og interesse for generelt servicearbejde samt samarbejde på tværs i forskergruppen. Derudover forventer vi, at ansøgere er fleksible og dynamiske, gode til at samarbejde og glade for at arbejde udendørs. Der kan i forbindelse med forsøgsarbejde forekomme opgaver af mere fysisk karakter.

Ansættelsesområde og tjenestested
Ansættelsesområdet er Aarhus Universitet, og tjenestestedet er Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund vedr. løn- og ansættelsesvilkår for Landbrugsmedarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge eller 30 timer pr. uge. Dette aftales nærmere ved eventuel ansættelse. Arbejdstiden ligger mandag til fredag fra kl. 8.00 om morgenen. Der må forventes længere dage når løsning af opgaver kræver det fx pga. forsøg udenfor instituttet. Ansættelsen sker i en midlertidig stilling, der strækker sig over minimum 7 måneder.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forskergruppeleder Hanne Lakkenborg Kristensen, tlf. 20698054, e-mail: hanne.kristensen@food.au.dk.

Om Institut for Fødevarer
Institut for Fødevarer er en del af det Teknologiske fakultet ved Aarhus Universitet og inkluderer forskning indenfor bl.a. gartneri, frugt, grønsager, fødevarekvalitet og biokemi, samt sensorik og forbrugervidenskab. Instituttet har ca. 60 fuldtidsansatte indenfor forskning, 50 PhD studerende og postdocs samt 30 gæstestuderende og –forskere. Størstedelen af instituttets medarbejdere sidder i Agro Food Park ved Århus. Forsøgsarbejdet i frilandsproduktion foregår i Årslev, hvor der er 6 faste medarbejdere. På grund af det internationale forskningsmiljø i instituttet bruges engelsk som sprog i mange sammenhænge. Der arbejdes i grupper, og derfor er selvledelse, klar og åben kommunikation, vejledning og undervisning vigtige elementer i hverdagen. Instituttet er præget af åbenhed, lighed, dialog og fællesskab. Dette anser vi som en vigtig del af instituttets strategi og arbejdsmiljø. Læs mere om Institut for Fødevarer på www.food.au.dk.

Ansøgning
Er du interesseret i arbejdet samt samarbejdet med vores øvrige kompetente forsøgsmedarbejdere, bedes du søge online på https://tech.au.dk/om-fakultetet/ledige-stillinger-og-karriere/ . Ansøgninger modtaget pr mail eller brev bliver ikke registrerede.
Ansøgningen skal være modtaget senest den 1. marts, 2021.

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejder.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus University is an academically diverse and research-intensive university with a strong commitment to high-quality research and education and the development of society nationally and globally. The university offers an inspiring research and teaching environment to its 38,000 students (FTEs) and 8,000 employees, and has an annual revenues of EUR 885 million. Learn more at www.international.au.dk/

Frist: 1. marts 2021

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.