Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Produktionsingeniør/-tekniker til PTA-afdeling - Aarhus

 

HR-Industries A/S søger en selvstændig tekniker til international virksomhed i Aarhus. Virksomheden producerer større tekniske anlæg til industrien, hvor man bliver tilknyttet den produktionstekniske afdeling, for at supportere den løbende produktion i virksomheden. Virksomheden ønsker hjælp så hurtigt som muligt. Virksomheden anslår, at opgaven kan løses på 6 måneder. Der vil herefter være mulighed for, at løse en tilsvarende opgave for virksomhedens afdeling syd for Aalborg. Den nordjyske opgave forventes at have en varighed på 12 måneder.

De primære opgaver vil være af produktionsteknisk arbejde, så som at oprette ordrer, oprette ECR’er (engineering change request), implementere ECO'er (engineering change orders), supportere den løbende produktion samt arbejde med produktionsmodning m.m. I jobbet vil man i det daglige have tæt kontakt til teknisk afdeling, teamleder i produktion og udviklingsafdelingen.  

Kvalifikationer til stillingen:
Du er som den ideelle kandidat selvkørende, initiativrig og har flere år erfaring med produktionsteknisk arbejde.  Du har indgående kendskab og erfaring med at arbejde i Axapta eller næstbedst - lignende ERP-systemer. Du mestrer flydende dansk og engelsk i skrift og tale. Derudover kan man sige om dig, at du er systematisk, struktureret og kvalitetsbevidst i dit arbejde. Du er udadvendt og kan begå sig på flere niveauer i en organisation. Kunden forestiller sig, at du er uddannet tekniker, ingeniør eller har en lignende teknisk baggrund.

Virksomheden tilbyder et attraktivt og uformelt arbejdsklima med masser af udfordringer og muligheder for personlig og faglig udvikling i et internationalt miljø, hvor godt humør og en sjov hverdag vægtes højt. Lønnen forhandles efter kvalifikationer.  

Send ansøgning snarest muligt, hvor du skriver lidt om dig selv, hvilke forventninger du har til jobbet og hvorfor du er den rette til at besætte det opslåede job. Medsend dit CV med oplysninger om hvor du har arbejdet, i hvilke perioder, hvad du har beskæftiget dig med og hvad du har haft ansvar for. Send mailen til job@hr-industries.dk

Har du spørgsmål, kan du kontakte HR-konsulent Lars Hedelund eller Henrik Friis-Andersen på tlf.: 86 42 35 40 på hverdage imellem 08.00 til 16.00. Samtaler finder løbende sted og udvælgelse kan ske før ansøgningsfristens udløb. 

HR-Industries arbejder for dig… både med direkte rekruttering til faste jobs og med projektansættelser for kunder. Det er vigtigt for os, at du er tryg i samarbejdet og oplever, at vi tager hånd om dig og dit arbejdsliv. Vi er kendte for vores gode jobmatch. Det er vi stolte af. Det sker fordi vi gør arbejdet ordentligt og kender arbejdsområderne, virksomhederne og vores medarbejdere.   

Vores speciale er Smede, maskinarbejdere og elektrikere. Teknikere, montage- og lagermedarbejdere. Tekniske designere, ingeniører og ledere.

 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her