Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Produktionskoordinator med akademisk baggrund til Fiskeristyrelsen, Augustenborg

Produktionskoordinator med akademisk baggrund  
 
Har du flair for tal og økonomi og har du lyst til at arbejde med komplekse tilskudsordninger, der understøtter bl.a. innovation, vækst og beskæftigelse i fiskeri- og akvakultursektoren. Er du handlekraftig, og kan du bevare overblikket? Og kan du lide at koordinere og vejlede dine kolleger? Så har vi jobbet til dig i Augustenborg. 
 
Velkommen til Hav & Fiskeritilskud 
Hav & Fiskeritilskudskontoret arbejder med at udvikle og administrere tilskudsordninger for fiskeri- og akvakulturerhvervet samt vandmiljøet i Danmark. Kontoret består af 25 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på to teams. Team Politik & Design er placeret i København og Team Tilsagn & Udbetaling er placeret i Augustenborg. 
 
Du bliver en del af Team Tilsagn & Udbetaling. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med 12 dygtige og engagerede kollegaer, der lægger vægt på høj faglig kvalitet, vidensdeling og at hjælpe hinanden.  
 
Du sørger for høj faglig kvalitet og effektiv koordinering  
Du vil i tæt samarbejde med den eksisterende produktionskoordinator hjælpe med faglige afklaringer og supportere sagsbehandlerne vedr. tilsagnsansøgninger, udbetalingsanmodninger samt budget- og projektændringer. Du får ansvaret for et fagligt område (ordninger), hvor en af dine kerneopgaver er at yde faglig sparring af høj kvalitet til dine kollegaer, så vi kan lave velkvalificeret sagsbehandling i forhold til projekter under EHFF-programmet. Der er et tæt samarbejde med kollegaerne i Team Politik & Design i København.  
 
Derudover er dine vigtigste opgaver i tæt samarbejde med den anden produktionskoordinator:   

  • Faglig support i konkrete sager, der sikrer fremdrift i sagsbehandlingen inden for sagsbehandlingstiden 
  • Prioritering af ansøgninger 
  • Kompetenceudvikling af sagsbehandlere  
  • Kvalitetssikring og -udvikling af sagsbehandlingen og kontrollen, så krav fra revisionsorganer opfyldes 
  • Højne kvalitet og forestå løbende vedligeholdelse af administrationsgrundlag 
  • Levere statistik og bidrag til afrapporteringer, der skal sendes til EU 
  • Evaluering af ansøgningsrunder 
  • Input til bekendtgørelser, vejledninger, sagsbehandlerinstrukser, m.m. 
  • Koordinering af ordningsspecifikke spørgsmål med andre enheder i Fiskeristyrelsen og eksterne samarbejdspartnere (f.eks. Miljøstyrelsen)   
  • Dialog med og yde vejledning til vores kunder 
  • Vurdering af komplekse tilskudssager og sagsbehandling i mindre omfang 
 
Der skal påregnes enkelte rejsedage til København. 
 
Handlekraftig profil med flair for tal og gode koordinationsevner 
Vi lægger vægt på, at du: 
  • har en relevant økonomisk baggrund som ex cand.merc.aud, cand.merc.jur eller lignende  
  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og har stærke analytiske evner 
  • har flair for økonomi og tal  
  • er i besiddelse af gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner 
  • besidder gode koordinationsevner og gode samarbejds- og relationskompetencer 
  • mestrer balancen mellem at sikre god faglig kvalitet og at være en handlekraftig afslutter  
 
Herudover forventer vi, at du har masser af gå-på-mod og bidrager positivt til at nå de fælles mål – selv i en travl og omskiftelig hverdag. Det skal ligge dig på sinde, at vores kunder får en sagsbehandling af høj kvalitet og føler sig godt behandlet. Vores kunder er fiskere, konsulenter, tekniske og videnskabelige institutioner og kommuner i hele landet. 
 
Ansættelsesvilkår                              
Stillingen, der er en fuldtidsstilling, ønskes besat senest 1. april 2018. 
 
Ansættelse vil ske som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet.  
 
Ansættelsesområde
Ansættelsesområdet er Fiskeristyrelsen, og tjenestested er Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg. 
 
Kontakt  
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anita Thoisen Fog på telefon: 22 65 02 16 eller konstitueret kontorchef Anders Christiansen telefon: 45 26 39 30. 
 
Ansøgning  
Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest søndag d. 18. februar 2017  
 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 8.  
 
Fiskeristyrelsen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 
 
Fiskeristyrelsen er en ny styrelse under Udenrigsministeriet. Styrelsen beskæftiger ca. 235 medarbejdere og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt den regionale fiskerikontrol, der består af to inspektorater, et fiskerimonitoreringscenter og tre fiskerikontrolskibe. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her