Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Produktionsmedarbejder - betonelementer

Vi søger produktionsmedarbejdere til vores fabrik i Kolding
 
Du kommer på et team af pionerer
Hos Spæncom søger vi altid nye veje mod højere kvalitet, for vi vil fortsat gå forrest og sætte standarden for intelligente, præfabrikerede betonelementløsninger til al slags byggeri. Som en del af en international koncern rummer vi al den nyeste viden og højeste ekspertise, som gør os til pionerer på vores felt.
Vores resultater er skabt af dygtige, ambitiøse og kreativt tænkende medarbejdere - måske er du den næste på holdet? 

Til vores fabrik i Kolding, hvor vi producerer vægge og facader til boliger, kontorer og andet byggerisøger vi ansvarsfulde og energiske produktionsfolk. Vi forventer, at du er stabil, arbejder omhyggeligt med dine opgaver og sætter en ære i at gøre dit arbejde ordentligt. Har du relevant erfaring med støbearbejde og tegningsforståelse samt krancertifikat, er det en fordel, men ikke noget krav. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du allerede har erfaring fra anden betonelementfabrik, men ikke noget krav.

Du får faglig udvikling 
Du bliver en del af teamet, der præger fremtidens betonelementbyggerier i Danmark. Vi er altid i bevægelse i dynamisk samarbejde med vores kunder, og det giver dig mulighed for at være med til at forme fremtidens Danmark.
 
Som produktionsmedarbejder bliver du en vigtig del i vores rejse mod en topoptimeret produktion, der producerer vægge og facader til aftalt tid, i den rigtige kvalitet og uden ressourcespild. Vi arbejder med at udvikle vores produktion igennem LEAN principper, så har du kendskab og praktisk erfaring med LEAN er det en fordel, men ikke et krav.
 
Vil du med på holdet?
Vi tror på, at fremtidens bæredygtige og solide Danmark skal bygges med mennesker og miljø for øje - det sker bedst, når kompetence og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Hvis du bliver vores nye produktionsmedarbejder, får du 500 nye kolleger fordelt på vores fire afdelinger i Danmark – heraf ca. 230 kolleger i Kolding.
 
Er du blevet interesseret?
Du kan uploade motiveret ansøgning og CV via vores hjemmeside www.spaencom.dk, Karriere & Job, ved at klikke på "Send ansøgning" og følge vejledningen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte produktionsleder Christian Schmidt Clausen på 2810 8540 eller Darius Stanulevicius på 2899 1656

Vi vurderer løbende ansøgninger. Diskretion er en selvfølge.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.