Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Produktionsmedarbejdere til virksomhed i vækst

 

Hos JP Air Tech har vi travlt, og der er brug for flere hænder. Har du lyst til at blive en del af en solid virksomhed med gang i maskineriet?

Du bliver en del af et stærkt team, som tager rigtig godt imod nye kolleger. Din hverdag bliver fuld af godt humør og fart over feltet, når maskinerne kører, og produkterne gøres klar til kunderne.

Med over 20 års erfaring er vi en anerkendt leverandør inden for filtermaterialer. I dag er vi 20 medarbejdere, og vi har fået Børsens Gazellepris 7 år i træk – hvilket i bund og grund betyder, at det går rigtigt godt.

Du får din daglige gang sammen med 12 kolleger i produktionsteamet. Din mødetid ligger mellem 6:00 og 14:00 mandag til fredag eller 14:00 til 23:00 mandag til torsdag, afhængigt af hvilken vagtplan du indgår i. 

Som produktionsmedarbejder behandler og tilskærer du det polyester materiale, der bliver til filtre. Afhængigt af vores kunders ønsker tilfører vi fx PTFE-membraner, nano-coating, aluminiumsbelægning eller brandhæmmende behandling.

Du styrer dine egne maskiner og er tit den sidste, der har produktet i hænderne, før det sendes til kunderne – men bare rolig, vi sørger selvfølgelig for grundig oplæring.

Du får et godt socialt miljø

”Det er meget vigtigt for os, at du har det godt, når du er her. Vi investerer i vores medarbejdere igennem oplæring og arrangementer, og så har vi fællesspisning en gang om ugen – hvor chefen fx giver smørrebrød,” fortæller produktionschef Nina Lundkvist. 

Kan du nikke ja til følgende krav, så er du nok vores nye medarbejder:

  • Du har truckcertifikat.
  • Du har en håndværksmæssig baggrund.
  • Du er kvalitetsbevidst og har sans for detaljer, så du kan indstille maskinerne og aflæse ordrerne korrekt.
  • Du har en god fysik, da der kan være løft af tunge redskaber m.m.
  • Du læser, skriver og taler dansk.

Hvordan bliver du en del af holdet?

Du sender en ansøgning og et CV til hp@jpairtech.com hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte produktionschef Henrik Petersen på tlf. 23 23 53 40.

Vi tilbyder god løn efter kvalifikationer, bonus ordning, flekstid, sundhedsforsikring og pensionsordning.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.