Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Produktionstegner

Ambercon har stor succes i markedet for præfabrikerede betonelementer og fungerer som leverandør til spændende byggeprojekter i samarbejde med de største entreprenører i Danmark. Projektafdelingens kompetente team af projektledere, ingeniører og produktionstegnere arbejder fokuseret med komplekse og kundetilpassede løsninger, hvor kvaliteten altid er i højsædet. Virksomheden har fyldte ordrebøger, og derfor søger vi endnu en produktionstegner til teamet.

Tæt samarbejde og høj kvalitet i egne leverancer
Med reference til projektchefen kommer du til at arbejde tæt sammen med både kunder, rådgivere og kollegaer. Du vil indgå i projektteams med projektledere, ingeniører og produktionstegnere, hvor du får ansvar for optegning af betonelementer til store byggeprojekter i hele Danmark.

Dine primære opgaver er:

  • Fremstilling af produktionsgrundlag til elementfremstilling og herunder kommunikation med rådgivere, underleverandører og interne leverandører
  • Sikre projektdokumentation og rettidig information undervejs i projekterne
  • Deltage i interne og eksterne projektmøder
  • Vejlede produktionen i nødvendigt omfang
  • Sikre at Ambercons standarder overholdes og kontinuerligt udvikles
  • Du har succes, når du gennem din opgaveløsning skaber tillid hos kunder såvel som hos dine kollegaer i afdelingen og produktionen. Tilliden skaber du ved høj kvalitet i din opgaveløsning, som sikrer, at den efterfølgende produktion af elementerne fungerer problemfrit. Desuden forventes du at tage aktivt del i det positive miljø i afdelingen, hvor der er fokus på kommunikation og vidensdeling.

    Stærk byggeteknisk forståelse
    Du er uddannet teknisk tegner, byggetekniker eller bygningskonstruktør, og du har minimum 3 års erfaring – gerne inden for elementprojektering og produktion af beton eller stål. Alternativt har du tilsvarende erfaring fra rådgiverbranchen.

    Du er erfaren bruger af AutoCAD 2D og 3D, og det er en fordel, hvis du har erfaring med Tekla. Du har endvidere en god faglig forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en produktionsvirksomhed, som du evner at omsætte til optimering af løsninger til gavn for produktionen.

    Som person er du kendetegnet ved at arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret i en dynamisk dagligdag. Din faglige nysgerrighed og din evne til at kommunikere professionelt sætter dig i stand til at skabe stærke relationer såvel internt i virksomheden som med dine samarbejdspartnere og kunder uden for virksomheden.

    Virksomhed med fokus på udvikling og trivsel
    Som produktionstegner hos Ambercon får du en specialistrolle med rig mulighed for personlig og faglig udvikling sammen med dygtige og engagerede kollegaer. Du vil samarbejde med mange forskellige rådgivere – både ingeniører og arkitekter. Din arbejdsdag bliver præget af udfordrende og forskelligartede projekter.

    Du bliver en del af en virksomhed med fokus på at skabe et godt arbejdsklima og et velfungerende socialt miljø, hvor der er en synlig og lyttende ledelse, og hvor du vil opleve stor fleksibilitet samt en hverdag med god sammenhæng mellem arbejde og fritid.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.