Prøvetager til vagtgående stilling på Klinisk Biokemisk Afd. Slagelse Sygehus
Har du en sundhedsfaglig uddannelse og vil du gerne være prøvetager på en Klinisk Biokemisk Afd.
- og drømmer du om en arbejdsplads, hvor du kan balancere arbejde og fritid?
Så er Klinisk Biokemisk Afdeling på Slagelse Sygehus det rette sted for dig. Vi er ca. 80 engagerede medarbejdere med forskellige fagligheder, og vi glæder os til at blive endnu flere. Vi søger lige nu erfarne medarbejdere, der ønsker spændende, faglige udfordringer og gode udviklingsmuligheder. Du kan desuden se frem til en arbejdsplads med weekendarbejde hver 3. weekend, en lang friperiode ca hver 6. uge og fleksibel ferieplanlægning – her kan du balancere arbejds- og privatliv.
Vi tager godt imod dig og giver dig en tryg start
Når du starter i Klinisk Biokemisk Afdeling, tager vi godt imod dig og sørger for en god opstart med vores introduktions- og oplæringsprogrammer, som tager dig igennem din første tid i KBA. Samtidig får du tilknyttet din egen, faste mentor, som bliver din støtteperson i alt det nye.
Du kan se frem til en begivenhedsrig hverdag på vores akutsygehus. En spændende arbejdsplads, hvor dagene aldrig er ens, og hvor vi har stor og forskelligartet patientkontakt. Vi går på arbejde med et smil på læben i både dag-, aften- og nattevagter, og det er en fordel, hvis du er fuld af energi, da vi sommetider må løbe lidt stærkt, når vi skal håndtere et uforudsigeligt og til tider hektisk miljø. Det sørger vi for at klæde dig på til - fagligt og menneskeligt.
Vi har i afdelingen stort fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og kollegaskab, hvor der, blandt høj faglighed og kvalitet i arbejdet, er plads til godt humør, god og dårlig humor, morgenbrød, kage, fødselsdagsfejring og social aktivitetsforening. Vi viser omsorg for hinanden. Du vil opleve en dagligdag med ”åben dør” til afsnitsledelsen, som altid lytter og har fokus på at skabe de bedste arbejdsbetingelser for medarbejderne på afdelingen.
Hos os vil du opleve høj faglighed
Som medarbejder i Klinisk Biokemisk afd. skal du være med til at sætte retningen i afdelingen både fagligt og kulturelt. Du bliver en del af et afsnit, hvor gensidig respekt, det gode samarbejde og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt - både i afdelingen og tværfagligt mellem andre faggrupper og afdelinger på vores sygehus.
Patienten er vores kerneopgave, og stort set alle patientforløb involverer Klinisk Biokemisk Afdeling. Klinisk Biokemi er et tværgående speciale, bl.a via kemiske analysemetoder, udføres analyser på prøvemateriale fra patienternes blod, celler, urin og øvrige kropsvæsker og sekreter.
Vi har modtaget den højeste akkreditering fra Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) for bedste kvalitet. I vores flotte rammer og med vores nye, moderne teknologi kommer du bl.a. til at arbejde med Ekg- og blodprøvetagning på voksne og børn.
Attraktive arbejdsforhold med plads til både arbejde og fritid
Hvis du bliver vores nye kollega, kan du se frem til et arbejdsliv, hvor der er balance mellem både arbejde og fritid. Vi ved, at tid er vores medarbejderes dyreste og mest værdifulde ressource. Når tiden er knap, går det ud over vores arbejdsglæde. Vi anskuer den som fundamentet for det gode arbejdsliv og de gode patientforløb.
Hør mere om os
Er du blevet nysgerrig på vores afdeling og de ledige stillinger, kontakt Ledende Bioanalytiker, Stina Thon fra afsnitsledelsen i Klinisk Biokemisk afdeling på mail smto@regionsjaelland.dk eller tlf. 24 95 08 22 for en uddybning af stillingsopslagetPrøvetager.
De ledige stillinger på Klinisk Biokemisk afdeling i Slagelse er alle faste stillinger på 37 timer, samt vagtgående. Din ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår efter aftale med forhandlingsberettiget organisation. Dit primære arbejdssted er på Slagelse Sygehus.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Vi glæder os til at læse din ansøgning og dit CV, som du sender til os via linket i dette opslag. Vi afholder samtaler løbende og, at du starter hos os efter nærmere aftale.
Mange hilsner
Fra alle dine (måske) kommende kollegaer i Klinisk Biokemisk Afdeling på Slagelse Sygehus
Ledende Bioanalytiker, Stina Thon
KBA Slagelse
Slagelse Sygehus
Fælledvej 13
4200 Slagelse
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Sammen er vi bedst.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk