Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Prøvetagere til Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Har du lyst til en travl og spændende hverdag fyldt med patientkontakt? Så er du måske vores nye kollega, da vi i Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger prøvetagere til vores ambulatorier. Du må gerne være uddannet bioanalytiker eller have anden sundhedsfaglig baggrund. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt.

Du tilknyttes et af afdelingens tre ambulatorier og deltager i en rotationsordning mellem ambulatorierne, som er ca. to gange årligt. Dine daglige arbejdsopgaver vil være blodprøvetagning og EKG-optagelse på patienter, både fra hospitalets ambulatorier og afdelinger samt fra primærsektoren. Arbejdet foregår hovedsageligt i ambulatoriet, men man deltager også på morgenrunder i de kliniske afdelinger.

Ambulatorierne, som er beliggende på Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og Vester Farimagsgade, holder åbent for patienter alle hverdage fra kl. 7.45-14.30, onsdage dog fra kl. 06.30 og torsdage til kl. 17.30. Det forventes, at du på skift med dine kolleger deltager i morgen/eftermiddagsåbning. Din daglige arbejdstid vil som udgangspunkt være kl. 7.30 – 14.54. Vi forventer en sammenlægning af vores ambulatorier i foråret 2021, og arbejdstiderne kan derfor blive ændret.

Vi søger en person, som:

  • har lyst til patientkontakt
  • er fleksibel, tålmodig og kan bevare overblikket og roen i travle situationer
  • er stabil, kvalitetsbevidst og kan samarbejde – også tværfagligt
  • har en positiv og initiativrig tilgang til arbejdspladsen og vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø i afdelingen.
Klinisk Biokemisk Afdeling – en voksende og spændende afdeling
Vores afdeling yder døgnservice til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og udfører endvidere analysearbejde for praktiserende læger/speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Vi afgiver godt 10 millioner analysesvar årligt, og flyttede i januar 2020 ind i nye laboratorielokaler med nyt apparatur.

Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig:

  • engagerede og dygtige kollegaer, som hele tiden har fokus på høj kvalitet og patienttilfredshed
  • grundig introduktion til arbejdsopgaver med individuel oplæringsplan
  • deltagelse i rotationsordning med mulighed for faglig udvikling
  • en spændende afdeling som er akkrediteret efter ISO 15189, hvorfor du vil opleve, at kvalitetssikring og kvalitetsstyring hele tiden er i fokus.
Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden www.bispebjerghospital.dk/kba

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Mette Strandby på telefon 61 19 13 70 eller specialist Heidi Abrahamsen på telefon 21 52 49 46.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2020 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler den 23. oktober 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.