Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Programleder med gennemslagskraft til udviklingen af havnen i Nykøbing F (Nyoprettet stilling)

Guldborgsund Kommune er godt på vej - vil du med på holdet som vores nye ambitiøse programleder?

Guldborgsund Kommune ligger midt mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster – se mere på. www.guldborgsund.dk.

Som programleder i Guldborgsund Kommune træder du ind på en arbejdsplads med knap 6.000 kolleger, hvor vi arbejder ud fra en fælles kerneopgave om at styrke borgerne i at mestre egen tilværelse, og hvor fællesskab er et vigtigt element.

For at understøtte og forstærke den positive udvikling søger vi en ambitiøs programleder til udvikling af Nykøbing Falster havn.

Fremtidens havn i Nykøbing Falster

Den nye havn skal styrke Nykøbing som en mangfoldig og levende by hele dagen, hele året – for både borgere og turister. Derfor skal boliger ligge side om side med hotel og kulturinstitutioner samt offentlige og private virksomheder.

Udviklingen af havnefronten er en fantastisk mulighed for at skabe sammenhæng mellem bymidte, havn og Sundbysiden, så vi får en bedre udnyttelse af det tredje rum og vores herligheder med den attraktive beliggenhed ved Guldborgsund. I starten skal de eksisterende rammer udnyttes til at skabe midlertidige funktioner og pop-up arrangementer. På den måde kan der allerede fra den første dag ske en transformation af den nye bydel.

Den nye havn skal have det blå vand som kendetegn og den sanselighed, som sundet kan bringe ind i såvel havnemiljø som i resten af byen, bør sættes i spil.

De grønne elementer kunne tænkes som fælles havearealer, hvor mennesker inspireres til at mødes i nye fællesskaber på tværs af interesser. Bæredygtighed for klimatilpasning er et bærende element i havneomdannelsesprojektet.

Jobbet som programleder er nyetableret og er organiseret således:


Dine opgaver

Den nye programleder skal især arbejde med følgende opgaver:

  • Etablering af projektsekretariat
  • Fundraising
  • Udarbejdelse af visionsoplæg (visuelt og tekst) i samarbejde med eksterne rådgivere og interne aktører
  • Udvikling af program for havneudviklingen
  • Udarbejdelse af faseopdelt projektplan og budget
  • Udarbejdelse af dagsordener til styregruppe og økonomiudvalg
  • Relationsopbygning
Dine kvalifikationer

Vi søger som udgangspunkt en erfaren programleder, og vi lægger vægt på, at
  • du er en holdspiller, der tænker i tværfaglige løsninger og inddrager på tværs af centrene.
  • du har dokumenteret erfaring med fundraising.
  • du kan tænke både visionært (langsigtet) og praktisk (kortsigtet).
  • du har politisk tæft og forstår at inddrage og skabe samarbejde mellem relevante interne og eksterne interessenter.
  • du har praktisk erfaring med opbygning af partnerskaber, gerne mellem offentlige og private.
  • du har kendskab til og gerne erfaring med udvalgsbetjening.
  • du er dygtig til at formidle samt kommunikere.
  • du kan navigere imellem passionerede ildsjæle og holde fast i retningen.
  • du er struktureret og ansvarlig.
  • du er på forkant og kan sætte dig igennem på en konstruktiv måde.
  • du er resultatorienteret og kan levere i pressede situationer.
  • du er engageret med en høj grad af selvstændighed og situationsfornemmelse.
  • du har et godt humør og bidrager til en god stemning.
Din nye arbejdsplads

Vi tilbyder
  • en afvekslende og dynamisk hverdag.
  • et arbejdsmiljø med højt til loftet og godt humør.
  • udfordrende og mangfoldige arbejdsopgaver.
  • dygtige og ambitiøse kolleger.
Ansættelsesvilkår

Vi vil gerne afspejle samfundet omkring os og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og kompetencer med mulighed for resultatløn. Stillingen er tidsbegrænset til 30. november 2024 og på 37 timer ugentligt.

Forventet begyndelse er 1. december 2020.

Mere information

Kontakt Økonomi- og projektdirektør Ole Jakobsen på tlf. 2518 1850 eller mail oja@guldborgsund.dk vedr. spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist

Mandag den 19. oktober 2020, kl. 23:59.

Samtaler

Der afholdes 1. samtale 23. oktober samt evt. 2. samtale 28. oktober 2020.

Ansøgningsprocedure

Send din ansøgning ved at klikke på "Send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Til ansættelsen af den nye programleder er der nedsat et ansættelsesudvalg, der består af:
  • Økonomi – og projektdirektør Ole Jakobsen
  • Direktør for Teknik & Miljø Christian Refstrup
  • Centerchef for Miljø & Teknik Kristine Klæbel
  • Centerchef for Borger & Branding Lene Rikke Bresson
Mere om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune har ca. 61.000 indbyggere og kommunen beskæftiger ca. 6.000 ansatte. Guldborgsund er et stærkt samfund med Nykøbing F. som den dynamiske hovedby suppleret med attraktive købstadsmiljøer og med landsbysamfund præget af stærke fællesskaber, et meget rigt kultur og foreningsliv og en storslået natur.

Kommunen er på det politiske niveau kendetegnet af samarbejde spejlet i en bredt forankret konstitueringsaftale, flerårige budgetaftaler og med bred konsensus om det politisk-strategiske grundlag, som består af planstrategien og de 5 udvalgsstrategier. Der er tradition for et godt, åbent og direkte samspil mellem den politiske og administrative ledelse.

Guldborgsund-styringsblomsten handler om, at alle medarbejdere arbejder strategisk og skal trække i samme retning, at vi har fokus på hvilken effekt, der skal komme ud af indsatsen og at vi arbejder med afsæt i vores fælles kerneopgave, som er:

Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber.

Med afsæt i kerneopgaven viser Det Guldborgsundske Mindset med sine fire tilgange, hvordan vi som kommune vil løse vores opgaver i forhold til borgere, foreninger og virksomheder. De fire tilgange er:
  • Helhedsorienteret tilgang
  • Samskabelse & dialog
  • Udnyt potentialerne
  • Tillid og rettidig indsats
Se mere om Det Guldborgsundske Mindset.

Guldborgsund Kommune er kendetegnet ved en robust økonomi. Kommunen har været igennem omfattende effektiviseringer og besparelser, der har været med til at konsolidere kassebeholdningen. Det gælder samtidigt, at Guldborgsunds økonomi – ligesom det gælder for landets øvrige kommuner – er og vil være under pres de kommende år bl.a. i lyset af den demografiske udvikling.

Guldborgsund Kommune har siden 2013 været administrativt organiseret i en centerstruktur, der løbende er justeret og nu består af ni centre. Centrene ledes af centerchefer, som refererer til enhedsdirektionen.

Link til kommunens organisationsdiagram.

I disse år rykker stadigt flere teltpælene op og flytter til Guldborgsund. Hvis du overvejer at flytte herned, kan du se mere om området på www.voresguldborgsund.dk, herunder ægtefælle-jobordningen og vores nye bosætningsstrategi.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.