Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Programleder til at udvikle og drive kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle indenfor diabetesområdet (SDCO)

 
Steno Diabetes Center Odense (SDCO) er under etablering som et internationalt førende diabetescenter ved Odense Universitetshospital. En af hovedopgaverne for SDCO er at være kraftcenter for udvikling af nye behandlings- og forebyggelsesmetoder, dvs. udvikle og udføre behandling og forebygge senkomplikationer på et højt internationalt niveau. SDCO etableres i et samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og Region Syddanmark. 
 
Kan du lave en samlet plan for hvordan sundhedsprofessionelle tværsektorielt i region Syddanmark samlet set bliver bedre til at behandle og hjælpe patienter med diabetes? Kan du hjælpe med at prioritere i en sådan plan? Kan du sikre at en sådan plan bliver gennemført og får et liv? Har du mod på at starte ud i en ny organisation? Så er du måske den programleder, som Steno Diabetes Center Odense (SDCO) søger til at forbedre kompetencerne blandt de sundhedsprofessionelle i regionen 
 
Som programleder bliver dine hovedopgaver: 
  • At være faglig ansvarlig for SDCO’s kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle, og dermed være drivkraft bag at udvikle og implementere SDCO’s indsats indenfor kompetenceudvikling i overensstemmelse med målsætningerne beskrevet i drejebogen og de beslutninger SDCO’s bestyrelse træffer
  • At være ansvarlig for at initiere relationer og samarbejde med alle relevante interessenter om kompetenceudvikling 
  • At udvikle og drive egne projekter 
  • At have det strategiske overblik og sikre fremdrift for øvrige projekter inden for området 
 
Eksempler på opgaver er: At understøtte og facilitere strategiudvikling, styre processerne omkring behovsanalyse, udvikling af kompetenceprofil, samarbejde om emnet med nationale og internationale aktører. 
 
Vi tænker der først skal laves et overblik og derefter en plan, som de væsentligste aktører i regionen er indforstået med. Herefter skal der sættes en række initiativer i gang, ud fra en prioritering af hvad der giver mest værdi for patienterne. 
 
Målet er, at regionens sundhedsprofessionelle har det højeste niveau af ajourført faktuel viden samt i samarbejde med patienterne at give individuelt tilpasset patientbehandling af højeste kvalitet.  
 
Den rette ansøger: 
  • har en humanistisk, samfundsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse 
  • har projektledererfaring med komplekse projekter i en politisk kontekst
  • har kendskab til og arbejdet med kompetenceudvikling indenfor sundhedsområdet i et tværsektorielt perspektiv 
  • har erfaring med at udvikle strategi og drive strategi-processer 
  • har erfaring med udvikling, opfølgning og evaluering af projekter 
  • har erfaring med budgetprocesser og økonomiske spilleregler 
  • er god til at formulere sig klart og letforståelig i såvel tale som skrift på både dansk og engelsk 
  • formår at skabe relationer, motivere og samarbejde med sundhedsprofessionelle på flere niveauer på tværs af sektorer 
 
Derudover vil ansøgere med erfaring indenfor diabetesområdet blive foretrukket. 
 
Vi tilbyder: 
  • en nyetableret organisation præget af et stærkt fokus på at bringe diabetesindsatsen i Region Syddanmark på højeste internationale niveau 
  • at du kan være med til at udvikle organisationen og dit eget job 
  • samarbejde med mange forskellige faggrupper for mange forskellige sektorer - tværfagligt samarbejde vil være et nøgleord 
  • en organisation, hvor medinddragelse og et højt informationsniveau vil blive prioriteret
 
Du skal desuden samarbejde tæt med SDCO’s centerledelse og sikre løbende dialog særligt med centerdirektøren. Du bliver en del af SDCO’s sekretariat og refererer personalemæssigt til sekretariatslederen.  
 
I takt med, at SDCO bliver etableret og kompetenceudviklingsprojekter igangsættes, er det forventningen, at der skal ansættes yderligere personale i SDCO’s sekretariat, som får personalemæssig reference til sekretariatslederen. Stillingen som programleder indebærer ikke personaleansvar.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Stillingen besættes som specialkonsulent eller chefkonsulent afhængigt af ansøgers kvalifikationer. Stillingen aflønnes efter overenskomstvilkår efter konkret aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er fuldtids og tidsbegrænset til en 5-årig periode med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse pr. 1. juni 2018 eller tidligere. 
 
Ansøgning og yderligere oplysninger  
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til centerdirektør Jan Erik Henriksen på mobil 20 33 21 74. Send ansøgningen via regionens jobportal.  Ansøgningsfristen er d 23. maj 2018. Vi planlægger to samtalerunder henholdsvis 17. maj kl. 15-18 og 23. maj kl. 15-18.
 
Om Steno Diabetes Center Odense 
SDCO blev oprettet som et specialiseret diabetescenter den 1. januar 2018. SDCO drives og ejes af Region Syddanmark og er støttet af en 10-årig bevilling med mulighed for forlængelse fra Novo Nordisk Fonden.  
 
Centret skal i tæt samarbejde med alle regionens sygehuse, kommuner og praktiserende læger varetage behandlings- og udviklingsopgaver for personer med diabetes fra hele Region Syddanmark. 
 
Den 1. januar 2018 blev en gruppe fagfolk fra Odense Universitetshospital overflyttet til SDCO. Hertil kommer, at der vil være mange fagfolk, som er ansat på OUH, som får delvis funktion og løser opgaver i centeret. Ledelsesmæssigt og administrativt er der pr. 1. januar 2018 ansat en centerdirektør og en oversygeplejerske. Den øvrige centerledelse og stab ansættes i løbet af 2018. 
 
SDCO forventes at være fuldt etableret ultimo 2022, hvor centret samtidig flytter ind i nye fysiske rammer, som bygges ved Nyt OUH. Indtil de nye fysiske rammer står klar drives centeret fra midlertidige rammer på Odense Universitetshospital. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her